Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/258

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


248 NORDLANDS AMT. den. Der er heller ikke mangel paa opkjøbere af rogn og tran. Den traditionelle bergensstevne eller nordfarstevne er nu en saga, men for en menneskealder siden havde nordlandshandelen sin gamle karakter, omtrent som paa hanseatemes tid. Disse stevner med jægtebruget har spillet en saa stor rolle i Nordlands handel og skibsfart, at de særskilt maa omtales. Nordlændingens fartøier var jægter, tendringer og baade. Nogle handlende havde i senere tider slupper og smaa skonnerter, som brugtes til klipfisktilvirkning eller til at føre kornvarer samt tran, rogn og trælast fra Namdalen. Baadene er før omtalte. Tendringer er smaa jægter, bygget som de store; de brugtes til korte reiser mellem havne og handels- steder samt til at bringe ved fra fjordene til kysten. Jægterne var af forskjellig størrelse, fra 9000 til 4000 vog, det vil sige fra l62 til 72 tons, og særlig skikkede til at føre en vare som tørfisk, der tager stor plads og ikke er tung. Et fartøi paa 4OO tons vil ikke rumme saa meget fisk indendæks som en saadan jægt. Jægterne var bygget af furu, klinkbyggede med jernnagler; imellem plankerne lagdes drev, haar og tjære til tætning. Jægterne var forholdsvis brede, men lave, med af- skaaren agterende eller platgat, ogsaa kaldt «speil». De var aabne, men havde en bak over lugaren og en liden skandse over kahytten. Forrest i fartøiet var «lugaren», hvor mandskabet, «seglings- karran», havde sine køier og sit spiSekvarter. Agterst var «væugen» eller kahytten; den var for skipper og styrmand samt for stands- personer, der fulgte med som passagerer. Over lugar og «væng» var fast dæk. Hele det øvrige rum var uden dæk og bestemt for lasten, der dækkedes af løse sammentømrede flager af bord, de saakaldte «flakan». Der var intet baugspryd, men forstavnen var høi, 4 til 5 m. over rælingen, og paa den fastgjordes blokker og taljer til bog- liner og stag, saa det store seil kunde staa i bidevind. Jægten havde en temmelig klodset bygning med stor bug. Tørfisken fordrede stort rum, og lasten kunde stables et stykke op paa masten, hvor den som nævnt dækkedes af bord, som et løst dæk. Kjelen bestod af to dele, nemlig kjøl og lot. Kjølen gik til noget foran masten. Her begyndte lotten, som var halv- delen saa lang som kjølen; den gik op i en l)ut vinkel. For- stavne11 var fæstet i Iotten. Forstavnen laa under vandet forover, men siden var den næsten lodret og faldt noget indover. Jægterne byggedes af bord, henved to tommer tykke, hvilke -D