HANDEL OG s1(1BsFABT. 247 Indtil for en menneskealder siden var det almindelig, at nordlændingerne selv reiste med sine jægter til Bergen for at sælge fiskevarerne. Den i aarhundreder bestaaende handelsforbindelse mellem de nordligste landsdele og Bergen er eller var eiendommelig ved sin ælde, og dernæst fordi Nordland ligger hundreder af mile borte, men dog betragtede Bergen som sit rette handelsmarked. Fra de ældste tider hørte, som ovenfor omta1t, nordlands- handelen til de bergenske handelsborgeres rettigheder, og da de driftige og hensynsløse hanseater tilrev sig den bergenske handel, kom de i besiddelse af disse rettigheder; de paasaa disses over- holde1se, ikke mindst for Nordlands vedkommende. Da hanse- aternes rolle omsider var udspillet, og efter at privilegiernes tid forlængst var forbi, bevarede den bergenske handelsst-and det gamle herredømme. Der indsendtes klager fra bergenskjøb- mændene, hver gang der i det l8de aarhundrede var tale om by-anlæg i Nordland. Ved vanens magt var det kommet dertil, at nordlændingen syntes det maatte være saaledes og ikke ander- ledes; de vidste saa godt som ikke af nogen anden by end Bergen; der var jo alt at faa, endog paa kredit, af hvad de behøvede saavel til husets behov som til sine fiskeredskaber. Med det- samme handelshus eller «stue» i Bergen havde deres forfædre gjennem rækker af aar handlet; herfra havde de aar efter aar hentet sin forsyning af kornvarer, taugværk, traad og alt andet, som behøvedes; det faldt som af sig se1v, at der ikke blev gjort nogen forandring i det tilvante. Vort Bu(-h ytrer i l807: «Disse berømte bergensfarter ansaa man efter aarhundreders forløb over hele landet og endnu meget mere i Bergen selv som en slags naturlov. At Bergens vaagPj jLLILÌ-„ma3DGd maatte være fuld af nordlandsjægter, der laa tæt sammenstuvet som i en dam, og„1igesaa -om-„høsten, var ligesaa sikkert, som at sommeren vilde følge paa vinteren og vinteren paa sommeren. Kjøberen, ikke sæ’lgeren, fastsætter her prisen, og mangefold tjener disse frem- deles paa de produkter, korn og luksnsvarer, som nordlændingerne fører med fra byen til sit hjemsted. I aaret 1807 drog der sam- tidig alene fra Nordland, Tromsø og Senjen 126 jægter til Bergen, Og det to gange om aaret. Og hvilken vei!» Det var Æ - blev almindelig, at der -skede en fora “ . er er nu større konkurrance i handelen med fisk, tran og rogn, og flere byer deltager med Bergen i nordlandshandelen.. Derhos sælges nu for det meste skreien fersk paa fiskeværene til opkjøbere fra forskjellige strøg af landet; de tager den ind i sine fartøier og salter fisken for senere at vaske og tørre
