232 NoBm.ANI)s Amt opgaverne for 1890, var der i 1900 ved handel og pengeomsæt- ning sysselsat: 566 kjøbmænd, skog-, laste- og landhandlere (35 kvinder), 418 handelsbetjente (92 kvinder), 150 handelsarbeidere og tjenere (8 kvinder), 255 andre ved handel (l6 kvinder), 13 med penge- Omsætning og forsikring (l kvinde), tilsammen 1402 personer i 190O sysselsat med handel og pengeomsætning. Ifølge lensmændenes opgaver til femaarsberetningen 1900- 1905 var ved udgangen af 1905 antallet af dem, som drev land- handel efter handelsbrev eller bevilling: I Søndre Helgeland . . 93 - Nordre Helgeland . . 102 - Salten ...... . 108 - Lofoten og Vesteraalen .... 283 Tilsammen landhandlere i amiet 586 I disse tal mangler opgaver over de handlendes antal i Brønnø, Skjerstad og Fauske. RI1SSeha11del. Pomorer eller russere fra egnene ved Hvide- havet handler direkte med fiskerne i visse dele af Nordland, som i Tromsø amt og Finmarken. Denne handel er nærmere omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind I, pag. 775) og i Tromsø amt (bind I, pag. 455). “ Fra 1742 begyndte russerne at drive tuskhandel fra fartøier i Finmarken, idet de bragte did malet rugmel, havregryn, hirse- gryn, tjærede og utjærede taugværker, seilduge og lærreder, (lreiler og dynevar, hør eller lin, hamp, belter, jern og tjære, sæbe, honning, planker og bord, master og bjelker, spiger, ko- huder, beredte kalveskind, ruslæder, adskilligt udskaaret ben- arbeide, saasom skrin og daaser m. v. I Finmarken l(jøbte rus- serne fisk, raa, saltet og tørret, saltet sild, alle slags uberedte sl(indvarer, klædeSorter, sirts- og kattunforklæder og tørklæder, sukker, sirup og kaffe, fransk brændevin, mjød, kværnstene og slibestene, kakkelovne og edderdun. Handelen blev fra først af kun taalt, fordi den var bekvem. I begyndelsen kom de ikke langt vestenfor Vardø. Fra 1789 blev det udtrykkelig tilladt russerne at drive handeli Finmarken I 1807 var de kommet til Tromsø og begyndte Ogsaa der at handle med fiskerne. Ved lov af l1te september l818 blev det tilladt russiske
