HANDEL 0G s1(1BSFART. 199 engelske toldruller i det 14de aarhundrede indførtes og udførtes fra Norge til England. Det er da først og fremst tørfisk, især af torsk eller skrei, som har været den - vigtigste udførselsartikel fra Norge, og det var paa Harald Haarfagres tid, og vistnok ogsaa før, alminde- ligt, at folk, der som Thorolv boede udenfor Lofoten, sydlig paa He]geland, søgte til- Lofoten. Fangst‘en af skrei fordrede kun faa ndlæg og redskaber;- det var kun snøre og angel. Baade trængte folk i Nordland ligegodt for færdselens skyld. En saadan fisker paa skreifiske i sin nordlandsbaad har neppe været synderlig anderledes udrustet paa Harald Haarfagres tid end en dybs- agnfisker er det idag; thi den nordlandske baadtype er ur- gammel. Kunsten at tørre skreien til tørfisk paa hjeld er sikkerlig ogsaa urgammel. Selve ordet torsk skal have sit navn heraf og betyde tørret fisk. Torsk, oldnorsk þorskr, tysk Dorsrh, angives nemlig at være urbeslægtet med russisk treská, stokfisk, som igjen hænger sammen med roden ters-, at tørre. Det var handelen, som i gamle dage skabte Haalogalands fremtrædende stilling Der var hande]ssamkvem, med vikinge- tog iblandt, mellem det nordlige Norge og bjarmerne, som boede ved det Hvide hav, især efterat man havde opdaget Dvinas munding. Bjarmerne eiede nemlig store rigdomme, især af pels- værk, som kom oppe fra egnene ved Ishavet. Det meste af alt det skind, som Vesteuropa trængte, kom i det 1Ode og 11te aarhundrede dels fra det nordlige Norge,. dels fra Bjarmeland og dels ved handel- med og som afgifter fra finnerne. Fra midten afudgt 1Jgte aarhundrede begyndte dog det meste pelsværk at komme fra Rus]and, over Novgorod, Gotland og Hedeby, og jer- med fulgtegHaalogaland8 økonomiske tilbagegang. -Endnu i slut- ningen af det 11te aarhundrede indførte dog England meget skind fra Norge. Lofotfisket spillede længe før aar 1000 en stor rolle og blev søgt fra hele Nord1and. flg-ei-gen eksisterede endnu ikke; de haaløygske kjøbmænd udskibede selv sin tørfisk; helt til Eng- land gik deres færd. Efterat Bergen var grundlagt, forandredes dog dette forhold lidt efter lidt. Al handel med udlandet be- gyndte at samle sig i Bergen, og det varede ikke længe, før ogsaa nordlandsjægterne standsede der, og Nordlands selvstændige handel paa udlandet ophørte. Fra Olav Trygvessøns tid (995-1000) nævnes to brødre fra Helgeland, Hauk og Sv2;urd, begge hedninger, men senere krist- nede, som drev anseelig handel, blandt andet paa England; en del af lasten har vel været tørflsk,- som da Thorolv Kveldulvsson hundrede aar tidligere sendte tørfisk fra Lofoten til England. Nordland har ogsaa tidlig staaet i handelsforbindelse med l
