198 v NORDLANDS AMT. Allerede de fund, som er gjort i gravhaugene, antyder en forbindelse med fremmede 1ande. Naar der saaledes i en grav- haug fra den ældre del af broncealderen i Bø i Steigen er fundet sager af bronce, saa er allerede herved antydet en tidlig forbindelse med fremmede lande, thi tin, der er en bestanddel af broncen, er ikke udvundet i vort land, hvor tinertsen ikke fore- kommer. De talrige fund fra den ældre som fra den yngre jern- alder med sager af jern, bronce, glas o. s. v. antyder ogsaa en gammel forbindelse, og fra den ældste tid, som vor historie om- fatter, er der vidnesbyrd om en handelsforbindelse mellem Nord- land og udlandet. I det gamle af nordlændingen Øivind Skaldespilder forfattede kvad, Háleygjatal, omtales en konge fra Haalogaland, Guðlaug, som herjede i Danmark. Øivind SkaldespiIder, til hvem denne beretning støtter sig, forudsætter efter dette, at man længe før hans tid reiste fra Nordland til Danmark. Haalogaland var utvilsomt et af de rigeste og mægtigste fylker. Her boede mægtige slægter og flere store digtere. Det fortælles, som netop omtalt, i Haleygjatal om kong Guðlaug, at han seilede til Danmark, og det samme fortælles om Gyla;1g; det maa være omtrent i det 7de aarhundrede. Selv om man ikke vil tillægge disse vers i Háleygjatal synderlig historisk værd, saa er dog versene digtede af Øivind Skaldespilder, ca. 995, og han har ingen betænkelighed havt ved at berette om krigere, som drog til Danmark ca. 300 aar før hans tid, saa en seilads fra Haalogaland til Danmark har vistnok fundet sted meget tidlig. g Vikingetogene bragte Norge i forbindelse med Vesteuropa, og med disse begyndte ogsaa handelen; thi vikingerne var ikke blot krigere, men ogsaa kjøbmænd. Der kom ogsaa et regel- mæssigt og fredeligt handelssamkvem igang. Allerede TImrolv Kveldulvsson, Harald Haarfagres samtidige, drev fra Nordland handel paa England. Det siges udtrykkelig i Egils saga, at han eiede Torget i Brønnø og Sandnes paa Alstenø og havde folk paa sildefiske og folk paa skreifiske i Lofoten; ligesaa var det ham, som indkrævede finneskatten. Det heder da, at han udrustede et skib, som blev ladet med skrei, huder og skindvarer, og hans betroede mand, Torgils G-jallande, seilede med skibet til England, gjorde en god handel og kom tilbage med hvede, honning, vin og klæde. Dette var i aaret 875. Selv om beretningen i Egils saga, hvilken er fra omkring 1200, ikke kan forudsættes nøiagtig at have opbevaret traditionen om ladningerne i Thorolvs skibe, saa viser beretningen ialfald, hvad der fra Nordland tidlig sendtes til England, og disse varer stem- meri det hele med de, som flere aarhundreder senere efter
