196 NORDLANDS AMT. Tarebrænding har været drevet her i landet til forskjellige tider. Tidligere dreves brændingen neppe andre steder paa kysten end paa Nordmøre og Søndmøre; der udvandtes tareaske, som udførtes til Holland, hvor den anvendtes til soda. I slutningen af det 17de og i begyndelsen af det 18de aarhundrede dreves tarebrænding her i landet til udvinding af soda. I begyndelsen af 7O-aarene byggedes i Kristiansund den første jodfabrik her i landet, og den længst forglemte tarebrænding i Nordmøres og Søndmøres skjærgaard begyndte, men nu for at bruge tareasken til fremstilling af jod. Siden er anlagt flere jod- fabriker her i landet, som har søgt at øge produktionen af tare- aske. Ogsaa opkjøbere af tareaske for udenlandske, især skotske jodfabriker, søger at øge tilvirkningen af aske. Kyndige mændi tarebrænding har bereist kystdistrikterne og undervist. Paa mange steder har disse bestræbelser frugtet, andre steder har det manglet paa foretagsomhed. Hele forretningen er ligetil. Den friske tare samles i smaa baadlaster ved fjære sjø, trækkes paa land og tørres i solen paa fjeldgrund. Naar taren er tør, brændes den til aske. Nogle stene ved stranden lægges sammen til en grue, og der tændes op med nogle træfliser, og taren lægges ovenpaa. Ilden maa ikke slaa ud i flamme. Derfor dækkes ilden med mere tare, og naar-varmen bliver stærk, lægges paa fugtig tare og senere endog vaad tare. Omtrent 500 kg. tare lader man brænde ud i dyngen og tænder saa en ny grue. Asken kares udover for at afkjøles og bringes saa under tag. Der maa ikke komme vand paa den. Tareaske kan sælges næsten ved ethvert landhandleri i sjødistrikterne. Tareaskens jodindhold kan naa op til 11Zs pct., og det heder, at der er mest jodindhold i asken længst nord. Sent paa aaret og længst syd faar man knapt l pct. jod af asken. I11duStI’ieIIe a11Iæg. I ældre tid var der faa industrielle anlæg i Nordlands amt. I 1833 var der i Nordre og Søndre Helgeland 35 brændevinskjedler af 3839 potters indhold, deraf var 19 kjedler i Ranen og 4 i Alstahaug De største brænderier var paa TÌjøtta, Dønna og Sømnes. Saa var der endel mindre sagbrug i Ranen. Baade og ja-agter byggedes, men egentlige fabrikanlæg var der ikke. Fabriker eller industrianlæg i Nordland var i 1880: Teg1værker ..... l med 4 arbeidere, Skibsværfter . . . 2 - 17 - Fiskeguanofal)riker . . 5 - 199 -- Trandamperier . . . 5 -- 33 - Tranbræ11derier . . 2 - 11 -
