I-IUSFLlD OG m1)USTHI. 195 I aarene 1868, 69 og 7O brændtes de sidste tjæredalei Misvær. I Nordre Salten brændtes tidligere ikke saa lidet tjære i SI(iomens skoge af indflyttede kvæner; i de sidste aar har det været slut. Tilgangen paa fururødder bliver efterhaanden knappere og veien efter dem alt længere og længere. Kan prisen holdes oppe, vil der dog hengaa maaske en menneskealder eller to, før den sidste fururod bringes til milen. De smaa miler, «tjæredale», rundt om i skogene har vist sig praktiske. Anlæg af kostbare tjæreovne, som kan tilgode- gjere ogsaa biprodukterne, lønner sig ikke, da veien efter raa- Stoffet snart vilde blive for lang, og ovnen maatte flyttes, thi fururødder kan ikke bære udgiften ved en lang transport Nu lægges dalen der, hvor rødderne er, og den koster intet. Man udvinder ogsaa trækul, som er ypperlige til smiekul, men de ta-aler ikke lang transport. Tjære ansaaes tidligere for ildsfarlig, saa forstvæsenet neg- tede rydningsmændene at brænde tjære i tjæreda1e paa sine ryd- ningspladse. Nogen ulykke paa skogen har tjæredale ikke anrettet, og lægges de ved myr eller bæk, synes faren ikke stor. Til næverdækningen medgaar meget birk, men skaden er ringe, thi birk er der endnu god raad paa i disse egne. For furuskogen er optagning af gamle fururødder af betyd- ning. Lyngdækket bliver derunder fjernet, mulden kommer op, saa der bliver aabne flekker, hvor frøet kan fæste sig. Efter et freaar spirer frøet tæt i de huller, som er opstaaet efter de gamle stubber, saa denne rodbrydning er et nyttigt arbeide i skogen. Bt’æ11diI1g af taI’e er for enkelte egne i Nordland af vigtighed. Efter at tarebrænding kom igang paa Røst, har een i løbet af et aar havt en indkomst af ca. 14000 kr. for tareaske. Ud- viklingen paa Røst har skudt vækst i andre retninger, og summer indkomne for tareaske har bidraget til vækst og udvikling. Tarebrændingen har ogsaa taget stort opsving paa Andøen. Der drives den fabrikmæssig, og der er tildels lagt skinnegange i fjæren for transport af ta1-en til tørrep1adsene. Derimod er der hidindtil kun brændt liden eller ingen tare paa Helgeland. Denne bedrift kunde i Nordland tage opsving, og store dele af Helgeland har udmærket taregrund, uden at denne herlighed udnyttes. Tarebrænding kræver liden anlægskapital, men giver en til fredsstillende afkastning for kystboeren, naar det forskjellige raa- materiale, de forskjellige sorter bladtare, findes rigelig og er nogen- lunde tilgjængelig for indsamling.
