Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/186

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


I76 NORDLANDS AMT. Den hvide dolomitmarmor fører ved Seljeli i Sørranen, ved Kvandal i Skjerstad, ved Tjellebotn i Ofoten krystaller af straalsten. Foruden straalsten er der i den nordlandske dolomit- marmor lys kaliglimmer; mange steder er den nordlandske dolon1itmarmor temmelig fri for fremmede 1nineraler. Ved bruddene paa Fauskeidet, ved Tortenli, Furuli, Djupvik og ved Hekkelstrand i Ofoten er mange blokke fri for frem- mede mineraler.- Furuli-marnioren, som er hvid handelsmarmor, er ogsaa fattig paa fremmede mineraler, dog er der nogle fine sletter af lys glimmer. Den nordlandske kalkspatmarmor fører vistnok ofte frem- mede mineraler, men hyppig kun i saa smaa mængder, at marmoren er anvendelig. Saaledes holder den nordlandske citrongule marmor og den røde marmor gjerne lidt kvarts, glim- merminera-ler og fin rutil og jernglands. En grøn, kromførende glimmer optræder.i den røde kalkspatmarmor. En lys kalkspat- marmor faar Sin grønne farve af saadan kromholdig glimmer. Kisene, særlig magnetkis, sætter brune flækker og gjør mar- moren ubrugbar. p De fleste marmorsorter indeholder noget grafit eller anden kulholdig substans; jevnlig er der en organisk forbindelse, som lugter ved slag, eller som virker farvende paa marmoren. Dolomitmarmoren indeholder i regelen meget mindre organisk substans end kalkspatWmarmoren. Grafit er temmelig hyppigi kalkspatmarmor. I den nordlandske marmor er der hyppig et fint fordelt kulstøv. Dette ku1støv fremkalder de graa og sorte schatteringer hos marmoren. Den meste kalkspatmarmor indeholder en ildelugtende, flyg- tig forbindelSe, som mærkes, naar marmoren slaaes istykker-. Saaledes lugter den lysegraa Ballangen-marmor stærkt ved slag. De fleste marmorsorter lugter kun lidet eller slet ikke. Des- uden er der rødt eller blaat farvende organiske forbindelser. Marmor, som er porøs, har en indskrænket anvendelse. Meget porøs marmor kan ikke anvendes til bordskiver, thi smudset lader sig ikke vaske - bort, da det trænger ind i selve stenen. Ved udvendig brug opsuger porøs sten smuds, og desuden forvitrer den hurtig, bliver løs og Smuldrende. Lidt porøs er al marmor, selv den carrariske, men en del marmor er meget porøs. Slaaes blæk paa marmorens brudflade, saa suger stærkt porøs marmor blækket hurtig ind, som trækpapir, paa god marmor tørrer blækket paa stedet, medens lidet indsuges omkring. En blækkla1 paa poleret marmor bør, efter at blækket er tørket, kunne vaskes bort. En del af den nordlandske mid-