Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/185

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


BERGVxERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 175 Kalkspatmarmoren er mere grovkornet end dolomitmarmoren. Lovgafl-marmoren bestaar af temmelig grovkornet rød kalkspat- marmor med finkornet hvid dolomitmarmor; ved citron-bruddene paa Fauskeidet, ved Kvandal i Skjerstad og ved Aspaas i Vel- fjorden veksler lag af finkornet dolomitmarmor og grov-kornet kalkspatmarmor. Den nordlandske billedhuggermarmor, dolomitmarmoren fra Furuli, har et korn, som er mest efterspurgt til større statuer. Mellem god kalkspatmarmor og den oftest mere finko1-nede dolomitmarmor er der en forskjel, som er vigtig. Kornene hos god kalkspatmarmor hænger godt sammen, men hos do1omit- marmoren, ogsaa hos endel ka1kspatmarmor, løsner kornene let ved slag.“ Slaar man et stykke saadan dolomitmarmor løst med en hammer, saa mister kornene sin sammenhæng, saa den kan brydes istykker som sukker. Marmoren bliver «dræbt» under slaget, og dette er en slem egenskab, naar marmoren skal an- vendes til bil1edhuggerarbeide. God kalkspatmarmor er fast eller stærk i kornet allerede i en ringe dybde under dagen. Ogsaa den grovkornede marmor, med korn paa indtil 2-3 mm., kan være fast i kornet og lader sig behandle f. eks. med meise1 og fil. Dolomitmarmor, som oftest er forvitret til adskillige meters dybde, er temmelig løs i kornet oppe i dagskorpen; paa større dybde bliver denne marmor, efter erfaring fra Furuli i Fauske og Hekkelstrand i Ofoten, noget bedre; og denne marmor kan vistnok tilhugges til finere ornamenter, og den hvide, glimmerfrilFuruli- marmor er anvendt som billedhuggermarmor, og det har lýlÈkedes at tilhugge buster af den, men nogen god marmor til dette brug er den ikke; den er for løs i kornet. ÎAlmindelig dolomitmarmor ka“’“rî anvendes f. eks. til søiler, vægplader o. S. v. Den grov- kornede nordlandske kalkspatmarmor kan tage meget god politur. Dolomitmarmo1-en derimod faar ikke saa god politur. Ved polerin- gen af Løvgaflens rød-hvid-brogede marmor, som bestaar af rød kalkspatmarmor og hvid dolomitmarmor, bliver kalkspatpartierne vakkert speilende, medens dolomitpartierne endnu er uden nævne- værdig politur; forat ogsaa disse skal blive blanke, maa poleringen fortsættes. Den stærkt speilende po1itur taber sig temmelig hurtig hos marmoren, især naar den staar i fri luft. I marmoren kan der sidde fremmede mineraler, og de fleste af disse er skadelige for polituren; er marmoren farvet, kan de dog virke vakkert paa poleret flade, saaledes mørkegrøn horn- blende i Løvgaflmarmoren, eller gren glimmer i den røde Leiv- set- og Løvgaflmarmor. I hvid marmor er straalsten og glimmer skadelig, da der bliver flekker eller striber.