BERGV‘ERKSDRlFT OG STENBRYDNING. I4‘Y skrevet 1430-4O, Bagangr, hvilket navn, efter professor Sophus- Bugge, kan blive til Balangr. I Ofoten har der været megen tale om Bals gamle kobber- værk, og man har ment, at Stedet for grubernes beliggenhed er glemt Boruasgruben hørte til Ofotens gamle kobberværk, og der er nogle gamle smaagruber paa fjeldet mellem Børsvatn og Raan- vasbotn ; hovedgruben, hvorfra al denne herlige malm er kommet, den søger man endnu den dag idag forgjæves, heder det i Ofoten. Sagen er vel den, at gruberne er fattige, og driften har derfor været ubetydelig. I Ranen mente man i løbet af det l7de aarhundrede at have fundet sølvanvisninger, hvilket gav anledning til, at der anstilledes forsøg paa drift. Man lovede sig stort udbytte af selv- og kobberholdige blygange, som i 1860-aarene fandtes i Mo i Ranen; men hverken her eller paa de andre steder i Nordland kom der nogen bergværksdrift igang. Folks drømme om den rigdom, som man lovede sig af Ranens sølvværk, blev spottet af Petter Dass i hans sølvbergrim. Ogsaa i regjeringen gjorde man sig store forventninger om den nordlandske bergværksdrift, og Hem1ing Irgens blev udnævnt til bergmester i Nordlandene i hen- hold til en kgl. befaling til berghauptmand Schlanbusch af 26de mai 1688. Peder Dass“’s digt er en satire, men det giver oplysning om finderen, om fjeldet, hvori malmen var funden, om den paa- tænkte vordende smeltehyttes beliggenhed; de gaarde, han næv- ner, er kjendte gaarde, og de bønder-, han omtaler, findes, efter A. E. Eriksen alle i matrikulen fra den tid, omkring 168O. Det var forekomsterne i Mo-(jeldet, paa sydsiden af Ranen- fjorden, som man agtede at bearbeide. Det heder nemlig i Dass’s digt, hvor han tilta1er nisserne i fjeldet: Jeres Rigdom udi Ro I længer ei maa have, Man før skal slet i to Det store Mofjeld gran-e. At bergmesteren Henning Irgens skulde hid, kan og sees af rimet; det heder nemlig: I skal saa blive var, Naar Henning Irgens kommer-, Forsikrer jeg, han har De Ting i sine Bommer, Som skal jer tvinge til At aabne Sk1-in og Laaser, Og hvis I det ei vil, Da Skam faa Eder-s Kraaser.
