BERGV.ERKSDRIFT OG STENBRYDNlNG. I45 Bergværksd rift og stenbrydning. j I ældre tid var der liden eller ingen bergværksdrift i Nord- lands amt, men i de sidste aartier er der sat nogle meget be- tydelige bergyærksforetagender igang og mange mindre, ligesom der har foregaaet en livlig skjærpning. Oplysning om de enkelte værker, gruber og skjærp vil fin- des under de enkelte herreder. Her skal meddeles lidt om berg- værksdriftens historie i Nordland og en almindelig oversigt. I middelalderen udvandt man jern af myrmalm, og den kunst er gammel, eftersom den var kjendt i Norge allerede i den ældre jernalder. Nogen beretning om udvinding af jern af myrmalm i meget gammel tid i Nordland foreligger ikke. SChnitler omtaler i l743, at det er ham sagt, «at i Helge- lands F ogderie i Vefsens Sogn er en Slags Myr-Jord, hvoraf Jern brændes; item i Saltens Fogderie i Saltdalens Sogn lige Myr-Jord». “ - Kværnsten er brudt ved Setsaa i Saltdalen før Aslak Bolts ti(l; thi i hans jordebog fra omkring 1440 findes nævnt, at erke- stolen eier en del «af Kverbergi við SetZaa». Der„kjendes endnu et gammelt kværnstensbrud i Setsaamarken. Det ældste forsøg paa bergværksdrift i Nordland er anlægget af et lidet kobberværk i Ballangen i Ofoten med privilegier af 29de august 1636, i traditionen benævnt Bals kobberværk. Kongelige privilegier for dette Værk meddeltes lagmand Jørgen Henr-iehsen (Staur) og hans svigersøn Mandrup Pedersen (Schønnebøll) under 29de august 1636. Endnu i Kristian V.s tid var dette i drift. Det heder hos Kra.ft, at værket var an- lagt ved et stort vand i Statens almenning paa Ballangfjordseidet, hvilket vand endnu kaldes Brugsvatn. Paa hin side af dette l mil lange vand laa værkets gruber. Man finder tomten efter de gamle vær-ksbygninger med slagghauge efter smeltningen halvt skjult under grønsværet, og videre finder man kavlbroer, nedsunkne i myrerne. Ruiner af en liden smeltehytte sees ved en fos. ved udløbet af Børsvatn. Der er to gaarde, Brugsaa-sen og Bruys:jorden, hvilke navne Rygh forklarer af brug i betydningen jordbrug eller maaske snarere af tømmerdrift; men navnene kommer vistnok af brug, i betydningen værk, her bergværk. N Biskop Krog skriver i brev til kollegiet i Kjøbenhavn, dateret Backe 22de juni 1715 om 0foten kobberværk: «Her (i Ofoten) er et berømt Kobberværk, hvor der efter Forfarenhed og Brug for nogle 40 Aar siden findes den bedste En-ts i Abondance, de deiligste Gjænger, man vil ønske, Vande 10 -- Nordlands amt H.
