F1SxEmEH. 95 Færingen eller seksringen er almindelig benyttet ved hjem- mefisket, indtil l mils vei fra land. Færingen bruges ogsaa ofte til seifiske med synkenot, ved sildgarnfisket og til linebaad efter smaafisk, og man kan færdes paa den i adskillig haardt veir, naar der bruges forsigtighed. Fembøringen holder paa at fortrænges af sneiseilsbaade og skøiter. Fembøringen var tidligere sædvanligvis ikke større end paa omtrent 25 tønders drægtighed, men senere byggedes den sterre, nemlig op til 5O tønder. Længden var 14-16 meter, bredden 2-3 meter. Baaden blev saaledes lang i forhold til bredden og dybden. Den tager sig godt ud med sine slanke, vakre former. Den er bygget af bord, som ikke er meget tykke, og klinkede sammen med de almindelige baadsøm. Foruden frem- og bagskot er der 5 rum: skotten eller fremrummet, fram- seglen, agt-erseglen, bagrummet og agterrummet Mellem hvert rum er et band (spant), foruden et i hver skot, ved hvert band, undtagen de i skotterne, en tofte. 1ZEsin- gen gaar fra stævn til stævn. Paa øverste bord fæstes kjeiperne ved et par trænagler. Tversover baaden gaar der to stærke tverplanker, «seglbit- ten), som masten støtter sig til, og «agterbitten»; de er ved stærke nagler fæstede til spanterne. Naar undtages begge skot- ter samt agtersigla, kan der roes i samtlige andre rum; der oses i agterrummet med øsekarret, der har et haandtag af træ i den ene ende og et haandtag af taug tversover; Styret eller roret fæstes ved styrnaalen og styrhagen til bagstavnen. Styr- voIlen er en lang stang, som ved en kort tverstang er fæstet til roret. Nordlandsbaaden har kun én maSt. Tidligere brugte man at reise den ved at løfte den op og sætte dens nederste onde i masthullet i seglbitten. Senere reises den ved hjælp af blokke i vanterne, som tilligemed staget, der er fæstet til forstavnen med sin ene ende, holder den fast. Seilet er et stort raaseil, som ved baand af snøre er fæstet til seilraaen. Det er noget smalere øverst end ved den nederste kant Skjøderne fastgjøres til seilets nederSte hjerner og tjener til at holde dette ind over baaden. Nordlandsbaadene undergik neppe nogen forandring i aar- hundreder. Baade, som var 1O0 aar gamle, var ikke forskjellige fra de nye. Men efter midten af det 19de aarhundrede skede dog nogen forandring. “ Isekstiaarene blev den forsynet med 4-5 tommer brede vaterbord paa hver side, og samtidig sattes tolleklamper med tollepinder paa disse istedetfor kjeiper. Samtidig fik fembøringen
