NATURLIG BESKAFFENHED. 81 over havet. Der er myr mellem lierne og det dyrkede land, og vedskog og kratskog paa flere steder. Langøens nordlige del i Øksnes er opfyldt af fje1d, som hyppig eller i regelen har form af tinder eller a]per. Øen er derhos paa en mærkværdig maade gjennemskaaret af eid, der fører tvers over øen. Saaledes gaar den store Alsvaagmyr tvers over øen fra Præstfjorden ved gaarden Høidal til Alsvaagen og Sør- uaagen ved Gavlfjord. Langs vestkysten ud mod det Norske hav er landet, saavel paa hovedøen som paa de andre øer, vildt, og de høie tinder, den forrevne kyst samt havet med sine talrige skjær og boer, hvor det stadig brækker, giver paa en godveirsdag et pragtfuldt skue, men i storm og taage er det en vanskelig, uren og farlig kyst, kun med enkelte havne og tilflugtssteder. Udenfor kysten ligger her nogle øer; ud for Bø herred ligger Gaukv(Prø, en høi gabbroø med det trigonometriske punkt Skjering- stadtin(l. 273 m., og med rorvær. Sydligt for Gaukværø ligger Lilleøen, hvor der ogsaa er rorvær; her ligger paa nordvestsiden en hule i 57 m.s høide o. h. Nordligere paa kysten ligger en række af havet bearbeidede klipper og klippeøer, som kaldes Nykerne. Af disse er der fem, Fuglenyken, 2lIaasenyken, Spjøteu, Gaas-)2yke)2 og Engnyken. N ordøst for Nykvaag ligger ved kysten Tussen, en steil klippe. Nordvestlig for Langøen ligger en gruppe større og mindre øer, Skogsø, Tindø, Dyrø, Nærø og flere. Skogsøen, Skögsey, adskilles fra Langøen ved Præs(flov-den og dennes forlængelse henimod Børøj)orden; den er 37 km.2 stor. De større øer udenfor Øksnes herred bevarer i sine høieste fjelde den samme alpeform som i fjeldene paa hovedøen. Saa- ledes naar paa Skogsøen Sørsand(ind hele 708 m. o. h.; den er altsaa høiere end de maalte trigonometriske punkter paa hovedøen. Dyrø, ti km.? stor, er en høi ø med spidse tinder. Siderne er grønklædte. Tindøen er i den sydlige del forholdsvis flad, medens den nordlige del af øen i det trigonometriske punkt Tindstinden, der har formen af en sukkertop, naar en høide af 469 m. o. h. Tindøen er 4 km.2 stor og skilles fra Langøen og Sunderøen ved Møklandsj)orde11. Nærøen, sydlig for Tindstinden, er derimod en lavere ø uden udprægede former. Andøen, .-lndey, skilles fra Langøen ved GavlZjorden, fra Hinn- een ved det grunde Risøsund og dettes forlængelse, fra Grytø og Senjen ved .4n(lsjjorden. Det høieste maalte punkt paa øen er Riemskindj)eld. Øen tilhører helt Dverberg herred. Selve Andøen bestaar dels af flade myrstrækninger og dels 6 - Nordlands amt I.
