80 NORDLANDS AMT. Hadseløen eller Ul-men hed i gammel tid Yl.fl. Den er skilt ved Hadselfjorden fra Østvaagø, ved Sortlandssundets forlængelse fra Hinnøen, men ved Børøsund er-den skilt fra Langø. Hadsel er 104 km.2 stor. Det høieste maalte punkt paa Hadseløen er det trigonometriske punkt Lamlitinden, 657 m. Det er saaledes en høi ø, dog lavere end landet paa de nær- liggende større øer, Østvaagø og Hinnø, hvor der er høie tinder. Langs sydøstsiden af Hadseløen og paa nordsiden er der en lavere, svagt skraanende bjerg-fod med myr og sand, men ogsaa med fast fjeld. Krat mangler ikke paa fjeldsiderne. En høi og skarp fjeldryg gaar tvers over øen og deler den i to næsten paa den hele strækning helt afsondrede halvdele. Der gaar vei rundt hele øen langs stranden. - Fra sydsiden af Hadseløen og overhovedet fra Hadselfjordens omgivelser baade paa Hadseløen og Langøen er der, som før berørt, pragtfuld udsigt til tinderne paa Østvaagø og paa Hinnøen, hvor Møisadlen hæver sig over de andre tinder. Paa Hadseløen ligger 2lfelbu med fabrikanlæg (uldspinderi, sæbefabrik, margarinfabrik m. m.), videre Stokmarknes, sædet for Vesteraalens dampskibsselskab med markedsboder. Langøen, gammelt navn Langey, er skilt fra Hinnøen ved Sortlandssund og fra Andøen ved Gavljjorden, fra Hadseløen ved Børøsundet. Øen er 886.7 km.2 stor. Det høieste maalte punkt paa Langøen er Haarkallen i Hadsel herred, 69l m. Øen tilhører herrederne Hadsel, Sortland, Øksnes og Bø. Ved fjordene og ved eid gjennemsættes øen. Eidsfjorden gaar ind fra sydvest, og fra denne er der flere sidefjorde mod nord. Til fjordene svarer forskjellige forsænk- ninger og eid, som fører over til Øksnes og til Sortlandssund. Eidsfjordens sider er inderst i fjorden flade og forholdsvis tæt bebygget langs stranden. Imellem de paa nordsiden af Eidsfjorden liggende fjords er der høie, skarpe rygge, tildels med dristige tinder. Saaledes ligger Ræka mellem 0lderfjord og Eidsfjordens indre del, hvilken tind, seet fra nordøst, teg11er sig overmaade steil som en pig. Fort- sættelsen af Rækas ryg mod syd kaldes Strandtinderne. Langøens østside i Sortland er den laveste og mindst bjerg- fulde del af Langøen, og i det hele har den del af Langøen, som hører til Sortland, mildere former, uden alper og tinder som nabo- herredet Øksnes, og langs hele kysten, fra grændsen mod Hadsel herred og opover til Vikosen, er strækningen langs kysten fladt- skraanende og dyrket, idet her ligger en saa godt som kon- tinuerlig bjergfod. Fjeldene over denne bjergfod naar ikke nogen betydelig høide
