82 NORDLANDS AMT. af fjeld; der er to store myr-strækninger, som gaar tversover øen, nemlig Bjørnskindmyren og Dverbergmyren; derved er øens høie land delt i 3 dele, saaledes at sydligst ligger det høie land ved Skjoldehavn, derefter følger Bjømskindmyren, saa det høie land omkring Bjørnskind, derefter kommer den store Dverbergmyr og endelig nordligst det høie land, som kaldes Andenes’ høie land efter Andenes anneks. a Selve Andøen er 54 km. lang og 515 km.2 stor og har sin længdeudstrækning i sydsydvest og nordnordøst, med sin største bredde, sydligt for Dverbergmyren, 15 km. fra Børa mod sydøst. Øen aftager langsomt i bredde mod nordnordøst til Andenes og mod sydsydvest til Gavlen. Andøen har et udseende, som er noget forskjelligt fra de andre øer i Vesteraalen og Lofoten. Fjelde med egentlige alpe- former er ikke almindelige, skjønt de nok forekommer. Langs strandene er der som regel et af myrer bestaaende lavland, og fjeldene hæver sig som regel først i nogen afstand fra strande-n. Det lave land er „træbart, i lierne er der af og til noget birke- krat, og saa kommer den eiendommelighed til, at det lave land, som berørt, paa to steder over Bjørnskindmyren og Dverbergmyre11 fortsætter tvers over øen. Andøen ender i et langt, fladt nes, Andena9, hvor der er et fyr og en havn, beskyttet ved en kraftig molo. Fyr-et paabe- gyndtes i 1856 og var færdigt i 1859. Øen har først nylig faaet en vei. Der er fra Andenes til Risøhavn næsten ikke en bugt eller vik, der kan benyttes som havn, og øen er paa de fleste steder omgivet af en langstrakt grunde af sand og grus, der gjør færdselen her vanskelig og farefuld. Havet ved den østlige del af Andøen er dybt og frit for skjær; derimod er farvandet i nord og vest for øen en uafbrudt række af smaa-l1olmer, skjær og grunder, hvor havets bølger vælter ind med farlige brændinger. Det nordligste større fjeld paa øen kaldes .RHik(’ll; det er en spredt kam, som fortsætter mod vest, hvor den danner de for- underlige fjeldformer, der bærer navn af Stavene: de reiser sig op fra et uroligt hav. Den 38O m. høie Bleiksø fortoner sig, seet nordfra, som keglen af en vulkan. Fra denne side er den ubestigelig, men paa den sydlige er der en jevn skraaning, langs ad hvilken man kan naa toppen. I-Ii)møen, gammelt navn Hi:m, hører kun delvis til Lofoten og Vesteraalen. Den vestlige del af samme udgjør nemlig dele af herrederne Vaagan, Hadsel, Sortland og Dverberg, medens resten tilhører dels Lødingen i Salten fogderi af Nordlands amt og dels Tromsø amt. Øen er Norges største ø og udgjør 2 136.4 km.2 Den
