776 NORDLANDS AM’l’. lundefjær og 1 kr. marken for dunen (4 kr. pr. kg.), men der var kun lidet dun. Der gik 13 til 14 lunder paa en mark fjær eller 54 fugle paa et kilogram, og da udbyttet var 70O kr., saa var vægten af fjæren 290 kg., hvilket forudsætter en fangst af 15000 til 16000 lunder pr. aar. Desuden fortæredes endel af kjødet. Gaardene var skatlagte for udbyttet af denne fangst, Vi af skylden var for lundefangsten. Udbyttet paa Lovunden ansloges af andre til en værdi af mindst 1000 kr., medens fangsten for Værø og Røst vistnok spillede en endnu større rolle. S(“hnitler omtaler Fuglø, hvormed Salten fogderi og Gildeskaal præstegjeld begynder i syd. Denne ø, siger han, er navnkundig af et fuglefjeld, hvor lundene i utallige hobe om sommeren holder til og fanges paa samme maade som paa Lovunden i Helgeland fogderi. Af saadanne fuglefjelde gives der i hele Salten fogder-i kun et, nemlig dette Fugløfjeld. Den bedste fangstmaade er anvendelsen af lange fiskegarn, som dels udbredes over den ur, hvori lundefuglene (og alkerne) hækker, dels garn, der anbringes i sjøen under fuglefjeldene. Fangsten med garn, der udstrækl(es over fugleuren (a1tsaa paa land), var paa enkelte steder det eneste anvendte fangstmiddel. Hvor fuglefjeldet ligger i nogen afstand fra eierens bolig, eller hvor fjeldet er særdeles farligt eller vanskelig tilgjængeligt, hændte det ofte, om veiret var slet, at garnet blev staaende i flere dage efter hinanden uden at tilsees. Det samme hændte ogsaa af ren skjødesløshed. Skjønt denne slags garn er et meget effektivt og bekvemt fangstmiddel, er denne fangstmethode nu forbudt. “ Til fangsten med garn i sjøen benyttedes dels lodret staaende garn, dels den saakaldte alkeramme. Den sidste, der bestaar i en firkantet træramme, mellem hvilken er udspændt et vandret net, anbringes under fuglefjeldene, hvor fuglene ligger og dukl(er. De sætter sig i mængde op paa rammens kant, trænger hver- andre bort, dukker under og kommer op under nettet, hvori de bliver fangede. Her kan de blive liggende i vandskorpen, indtil de dør; andre bliver sønderflængede af de graadige stormaager. I de garn, der anbringes 1odret i sjøen, og hvori alkerne og lundefuglene ved dukningen bliver hængende, vil disse hurtig drukne, og fangsten med saadanne garn medfører ingen særlige pinsler for fuglene I loven er ogsaa forbudt brugen af hov. Paa flere af de vesteuropæiSke fuglefjelde, f. eks. St. Kilda og Færøerne, benyttes ogsaa, tildels i stor udstrækniug, en paa en lang stang anbragt hov, hvormed fuglene fanges, idet de flyver forbi en fremspringende pynt i fjeldet. Dette fangstmiddel er baade særdeles virksomt,
