DYRELIV 0G JAG’l’. 775 Lundeuren kaldes paa Lovunden den ur, hvor lunden hækker i talløse skarer. Uren har sit navn efter fuglen. Lunden hækker ikke andre steder paa Helgelandskysten end paa Lovunden. Lunden siges paa Lovunden at indfinde sig hver vaar den 14de april. Nogle dage efter har utallige skarer af lunden slaaet sig ned i Lundeuren. Hvilke mængder af fugl, der holder til i Lundeuren, sees bedst paa en godveirsdag i begyndelsen af juni. Hele uren er da hvid af lunde fra øverst til nederst. Den ene lunde sidder ved siden af den anden. Samtidig flyver de iustandselige flokke om uren, og dertil kan hele Alkøbugten være opfyldt af svømmende lunder. Naar man paa saadanne dage nærmer sig uren, høres susen af vingeslagene paa lang afstand. Lundeuren er delt mellem samtlige gaardeiere saaledes, at hver gaardeier har sit bestemte omraade. Lundefangsten foregik før ved hjælp af gamle fiskegarn, som udbredtes over uren. Fangsten foregik saa tidlig paa vaaren, som veiret tillod; i almindelighed fra slutningen af mai en maaneds tid. Hver gaard havde saa stort stykke af uren, at garnene aldrig i samme aar blev lagt to gange paa samme sted. Garneue lagdes den ene dag og tilsaaes den næste. Naar lunden skulde ud eller ind i uren, blev den hængende i garnet og fangedes levende. I regelen var det kvinder, som tilsaa garnene. Lunden aflives paa den maade, at halsen vrides om. Da den kan bide hvast med sit stærke neb, er det nødvendigt at have vaatter paa. Folkene havde om livet en læderrem, under hvilken de stak lundernes hoved, efterhvert som de dræbtes; naar der ikke var plads til flere under remmen, toges de ud, bandtes i en by1t og henlagdes til hjemturen. De, som havde den bedste plads af uren, kunde i almindelighed fange omtrent 25O0 stykker lunder i den maanedstid, fangsten stod paa, til en værdi af 10O kr. Det er kun lundens fjær eller dun, der benyttes. Æggene ligger saa langt nede i uren, at de i regelen ikke kan tages. Paa Nykeme i Vesteraalen anvendes eller anvendtes en ske, bundet fast til en “lang stang, til at tage lundeæg. Kjødet spises af lovundfolket, dels ferskt, dels saltet; hvad de ikke selv fortærer, kastes bort. Lundekjødet er dog godt, naar fuglen bliver ordentlig flaaet og vel tillavet. Dunen, som er gjenstand for salg, er meget efterspurgt, fordi den er varm, billig og holdbar. Siden fangstmaaden med garn blev forbudt, har man paa Lovunden og Røst mistet al indtægt af lunden. Tidligere indbragte lundefangsten paa Lovunden 7O0 kr. i fjær og dun. De fik 60 øre for marken (kr. 2.40 pr. kg.) af
