DYRELIV OG JAGT. 777 naar man deri opnaar nogen øvelse, og medfører ingen grusomhed, da fuglene øieblikkelig bliver dræbte. Fangst af sjøfugle med hov burde være tilladt. Jagtlovens forbud mod anvendelse af garn ved fangst af fugl har for en del af befolkningen ude paa Værø og Lovunden bevirket en nedgang i deres økonomiske evne. Forbudet er ikke medtaget blandt dem, hvorfra kongen ifølge loven kan dispensere, og der kræves en lovforandring for at rette paa forholdet. Det er rigtigt, at der har været drevet misbrug ved anven- delse af garn til fangst af fugl, men dette hindrer ikke, at der ved anvendelse af garn eller garnlignende fangstindretninger kan træffes forho1dsregler, saa at dyrplageri ude1ukkes, og saaledes at der tages hensyn til, at bestanden bevares. Værø og Røst herredsstyre har anbefalet tilladelse til fangst med garn paa sjøen af 1undefugl fra l5de april til 16de mai og af alke fra l5de april til 20de juni, og for 1undefuglens vedkom- mende paa Røst derhos til fangst ogsaa paa land i førnævnte tid. For befolkningen har fra gammel tid fug1efangst med garn havt betydning som en af de vigtigste bierhvervsgrene, og forbudet har bidraget til nedgang i befolkningens økonomiske kaar. Be- folkningen er omtrent udelukkende henvist til flskeri, og fiskeriet er usikkert, saa lundefangsten kan blive en god hjælp. Fuglefangsten er ikke blevet drevet paa saadan maade, at den kunde betegnes som dyrplageri, idet nemlig de udsatte garn som regel blev tilseet flere gange om dagen. Hvis en massefangst kan foregaa uden misbrug, bør der være adgang til at meddele tilladelse hertil for et kortere tidsrum og under visse betingelser, enten fangsten foregaar med garn eller anden fangstindretning, enten den foregaar paa land eller paa sjø. Lundefangsten var et nyttigt og indbringende arbeide, der foretoges af kvinder, og det var et husflidsarbeide at ribbe fjæren af lunden. Svea Nilssøn beskriver en liden pige, som han traf i Lunde- uren; hun havde et baand rundt livet, hvori der hang ca. 2O lundefugle. Fuglenes hoveder var stukket ind under baandet, og de store hoveder gjorde, at de ikke gled ned; fuglene omgav hende som et bælte. Hun saa ubeskrivelig malerisk ud. Edderjugl, eder.fugl, efug1l, ogsaa kaldt æd, (er, æ eller e, heder paa oldnorsk æðr eller (eðarfugl (latin somateria mollissima). Den er af vigtighed for amtets økonomi, fordi den giver kostbar edder- dun og dertil store spiselige æg. Efuglen er jevnt udbredt i bugter, fjorde og sunde og ved de ytterste holmer og skjær. Den forsyner sit rede med dun og
