746 NORDLANDS AMTc flere steder i SørjÍjeldet var endnu større bæverkolonier i det l9de aarhundredes begyndelse. Foruden i Kongsdal byggede bæveren især i Bjuraaen, hvor den i gaarden Lille Brygjjelds engmarker havde store kolonier. - I flere af de større da1fører med deres sidedale har bæveren forekommet. Paa mange steder erindres endnu noget om den, paa andre steder er sagnet om den uddød. Inden Nordlands amts grændser kan der paavises omtrent 5O forskjellige steder, som har været beboede af bæver. Talrigst synes den at have været i Helgeland, men i Salten har den neppe havt den jevne udbredelse som længere syd. I Helgeland har bæveren især holdt til i VejsenPlven med dens talrige bielve, i Mos:jøe)a og i HaUjelddalen op til Røssvatn. Fremdeles var der bæver i de mange større og mindre elve, der i Hemnes og Mo sogne falder ud i Ranenfjord; paa disse steder har den lige til 1820-3O fore- kommet meget talrig og har bygget omtrent i hver liden elv eller bæk, hvis bredder har kunnet skaffe den underhold. Den har overalt havt sit hovedtilhold i de indre, skogklædte egne. I de egentlige kysttrakter synes den i den senere tid at have manglet; fra Rede sogn heder det dog, at den har beboet etpar steder ved bunden af Sørfjorden, der naar op mod Svart- isens fod. Fra de fleste af disse steder forsvandt bæveren omkring 30- aarene af det 19de aarhundrede. Længst har den holdt sig om Røssvatn, hvor den sidste bæver antages dræbti l842. I Hemnes blev den sidste bæver fundet død under en fos omtrent 1845. I Mo sogn forsvandt den omkring 184O-50 fra Dalsgrænden, Agersvatn, Andfiskevatn og Strandhei. I ]864 forsøgte en bæver endnu at bygge hytte i Bleikuasli i Hatfjelddalen; i 1865 blev en bæver, sandsynligvis den samme, fanget i saks ved Bjurselvmo i Hemnes, hvor den endnu havde fældt birke langs elvekanten. Dette er den sidste bæver fra Nordlands mangfoldige gamle kolonier og tusender af individer. Det heder vistnok, at en bæver blev skudt saa sent som i 1885 i Nesne eller Melø, men det er tvivIsomt, om det er rigtigt Talrige stedsnavne minder endnu om bæveren (eller bjoren). Nordlig i Nordlands amt-, i Salten, forsvandt bæveren tidligere end længere sydlig. Somme‘1Ëfelts «Physisk-oeconomisk Beskrivelse over Saltdalen» udkom i l824-27, og da var den allerede næsten udryddet fra dette mægtige dalføre; det sidste overlevende individ antages dog først at være dræbt i Junkerdalen, en sidedal til Saltdalen, omkring 1840. Det er sandsynligt, at den har levet noget længere i de tilstødende egne af svensk Lapmarken. I l884 var efter A. Hagemann al erindring om bæverne for- svundet paa de fleste steder. Fra Gildeskaal heder det, at den
