DYRE1‘1V OG .1AGT. 745 I Hatfjelddalen viser ogsaa gamle, forfaldne elgegrave, at finnerne i fordums tider har fanget elg. Den forekommer nu ogsaa paa fast1andet i Nesne herred. I Saltdalen, hvor den for endel aar siden syntes at skulle slaa sig ned, er den nu næsten forsvundet. Enkelte dyr streifer om og paatræffes lige op til yderste Finmarken, for saa hurtig at fortrække. Ogsaa i ældre tider har elgen af og til streifet hidop. Elgen fandtes endnu i begyndelsen af det 19de aar- hundrede af og til i Saltdalen og Skjerstad, og i Saltda1en gaar der sagn om, at en elgko for lang tid siden skal være skudt i Sundbyholmerne. I Lofoten og Vesteraalen er der ikke elg. Efter Barth blev dog en elg dræbt i begyndelsen af 50-aarene, da den ved ind- løbet til Raftsund svommede fra Hinnøen mod Østvaagø. Elgsdyr, .fælde-de i Nordland V p W ï Ei Bindalen p Vefsen. l H(gg(äd“ Tjotta. Mo. Ï Amtet 190ð .... T 18 S W 1 l - 34 1904. . . 15 17 ; B W - - p se 19o3 .... l s 9 å - - “ 22 19o2 .... W 2 p 1O 2 - 1 v 15 1901. . lå å l e - - - p 11 1900 . . . ----- i 12 1899 .... B - -„ - - - W 20 1898 .... ? 5 4 - l 1 - W 1O 1897 .... p 4 s 4 - „ - 16 1896 .... ,“ - L ---- p 10 G Efter disse tal har elgen tiltaget i Nordland i de sidste 1O aar. Vildæ-en ((-ervus tarandus) findes nu neppe længer i Nordlands amt. Finnernes tamme eller halvtamme rensdyr er an(letsteds omtalt. Bæveren (Castor jiber) er nu helt udryddet i Nordland, men den har været jevnt og talrig udbredt og har holdt sig forholds- vis længe. . I sognepræst HeltZens manuskript, der er forfattet omkring 184O, angives, at bæverne, der tidligere var talrige i egnen om- kring Ranen, nu er blevet sjeldne, især i dalførernes nedre dele, dog har de flere gange ogsaa her begyndt at bygge hytter, men er altid blevet bortskudte. Endnu støder finnerne paa dem oppe i fjelddalene. Moldaaen, som gjennemstrømmer den afsidesliggende Kongsdal, falder ud i Bleikvaselven, bielv til Røssaaen. Her i Kongsdal ligesom
