1)YREI.1v OG .1AGT. 747 engang har havt tilhold i Sundsfjorddalen, en liden ubeboet dal, der søndenfor Sandhornet strækker sig ind mellem fjeldene, saa- ledes ude i de egentlige kystegne. I Beieren er den temmelig tidlig blevet udryddet, sandsyn- ligvis allerede i det 19de aarhundredes begyndelse Ogsaa i en sidedal til Beieren, Dokm- eller Arstaddalen, har der været bæver- kolonier,“ og maaske har de her holdt sig noget længer end i hoveddalen. I Skjerstad, Nordfolden og i 0foten har bæveren holdt sig til udi 182O-aarene. Det heder, at bæveren tidligere har havt til- hold i Øksfjorden paa Hinnø, hvilket, ligesom forekomst i Rødø og Gildeskaal, viser, at den har levet ogsaa temmelig langt ude i kystlinjen. Paa har-e (lepus bor-eal12S-) er der ofte god tilgang paa amtets fastland. Prisen holder sig omtrent uforandret, 5O øre, medens andet vildt er steget i pris. Enkelte steder spises nu haren af befolkningen, og der, hvor man først engang har faaet smag paa den, bliver den mere eftertragtet. Hare er hyppig i Hatflelddalen, Vej29en og Gilde9kaal her-reder. Der er ikke saa lidet af hare i Bodin herre-(l, navnlig er der omkring Valnesvatn noksaa godt om hare. I ‘S’teigen her-red er der bare paa fastlandet, men ikke paa Engeløen. Hare angives ikke at forekomme paa Hinnøen, dog siges den at være iagttaget nær Svensgam. Haren forekommer i det hele ikke i Lofoten og Vesteraalen udenfor etpar steder, hvor de er bragt hen og har formeret sig, nemlig paa Hadseløen og paa .4aserøen i Sortland. Haren paa Langøen i Vesteraalen er i’ henhold til lov af 20de mai l899 § 44 fredet aaret rundt i et tidsrum af 5 aar. Den er indført paa Langøen efter privat foranstaltning. Ekornet (s(‘“iuru-S vulgarisj, som i Nordland om sommeren er rustbrunt, om vinteren graat, er almindelig i granskogen og furu- skogen. Sælerne er gjenstand for fangst. Gjennem aarhundreder har der været drevet kobbefangst i Nordland, og kobben har fore- kommet der i mængde. Allerede Thorolv Kveldulvson havde sælvær paa Harald Haarfagres tid, saa sælfangsteu er gammel. I Buksnes i Lofoten ydedeS tiende af kobbeveide, «naar det falder». Paa Røst i Lofoten var i det 16de aarhundrede aarligt kobbeveide, og der fangedes «hvide sæler». Det var vistnok den almindelige havert. I middelalderen fangedes den dels med not, sælnot, eller med garn, sælnet, dels med harpun, den saakaldte sælskutill. Der tales oftere om sælvær, ɔ: vær, hvor der dreves kobbefangst, og
