690 NORDLANDS AMT. nes, er nogen liden furu, ellers paa fjordbredden og i bunden bare birk til brændeved. Nordenfor Bogensbugten, en indfjord af 0fotfjord, - paa den nordre side ved Østervikvatn og Holmvatn, 1 mil fra gaardene, er nogen furuskog til husbygning. Paa eidet mellem ()j’oWord og Alstaj-jorden er en skikkelig grov furuskog, som bruges af bønderne fra begge fjorde, dog mest fra Alstafjord, fordi veien til 0foten er besværlig. Bufinner hugger planker og bord deraf til baade og til husindredning. I fjeldene nær I(Yølen, hvor fjeldfinner om sommeren ligger, skal saa godt som ingen skog være, undtagen smaat birkekrat, og den rar nok. u Fra almenningerne i Salten er en indberetning fra amtet af 13de oktober 1772 om skogene og brugsretten i samme. I 0foten præstegjeld og fjerding var i Indre Rombaken en liden bygdealmenning, kun tilst-rækkelig til de nærmeste gaardes behov. Trolddalen i Herjangensfjord var til hjælp for de gaarde i Herjangen, som hverken havde skog til hustømmer eller brænde Fra Ytre Slgjomens almenning hentede folkene i denne fjerding det fornødne til gaardenes istandsættelse og vedligeho1delse; den var da tildels ødelagt af vaadeild. I BallangsJ§“ord, tilfjelds, var en liden almenning, som da var ødelagt af finnerne. I Lødingen præstegjeld og Tjelsund fjerding var Hellemoeus almenning, som laa afsides; der var før god furuskog, men den var ødelagt af finnerne. Grundj)ord havde en liden almenning uden nogen furuskog af nytte. TysJ3orden havde ganske lidet furuskog. Ei(]jjordens almemcing var ruineret af finnerne; der var lam til gaardenes reparation og opbygning. I Hammerø præstegjeld og fjerding laa Sagfjordens almenning, der strakte sig tilfjelds 2 til 3 mil over 4 eller 5 vande, hvor før havde været anseelig furuskog, baade for bygdeni denne fjerding og den tilgræn(1sende Engels fjerding samt Vesteraalen og Lofoten fogderi, som endnu huggede der og søgte det fornødne til huse; dog var skogen da meget forhugget, saa at intet -furutømmer var at finde førend ved det 4de vand, hvorfra det med stort besvær maatte frembringes. I Ledingen fjerding var Marhaugen, en liden almenning, som de tilgrændsende gaarde og finnepladse havde benyttet til sine gaarde. I Folden præstegjeld og fjerding laa Kobvatns almenning med en betydelig furuskog til denne fjerdings nytte; nu var den forhugget.
