Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/702

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SKOG OG MYRER. 689 og at sælge til andre ved sjøkanten, med hvilken hugst de er gaaet og kan kun gaa til det 4de vand, fra fjordbunden at regne, i øst 1Vs- mil, paa hvilket stykke vei de kan fløde tømmeret gjennem vandene, men ovenfor kan de ei komme med sit brug for et eid eller isthmus skyld, som hindrer tømmerets nedflødning længere øst fra. I Lødingen præstegjeld i Salten fogderi er paa øerne alene birk og lidt smaa furu til brændeved. Paa sjøkanten af det faste land ved fjordene er lidt birke- skog til brændeved. I fjordbunden af Helmoflord, en indfjord af Tysfjord, er nogen furu igjen til husbygning. Ved Fug(fjord, Tømmeraasflord, Sfeig[jord og Skraahjaasfjord. ligesaa ved Eid“flord er lidt birk til brændefang under gaardene. Kongens almenning er ovenfor Helmoflordbotn i sydøst op i landet ca. 2 mil dyb, og i syd hen til Rotangsjjor(lm og Sagvøtn over l mil lang; nordenfor Banvatn, Nedre og Øvre Melkevat?1 samt Gertvatn er god furuskog, strækkende sig fra Banvatn i øst Ve dags reise og derfra i nord V2 mils vei; fra Banvatn øst for Baadsvatn- skal furuskogen være V-1 mil dyb og vel 2 mil lang i nord. I forrige tider har man brugt af denne skog til baades og jægters bygning, men siden man har begyndt dermed i Saltdalen, er dette brug i Tysfjorden afkommet. Tilfjelds imod grændsen ved Saivavam, Runa-s“vatn, Gaudevatn og S-idasvatn skal ingen skog være. I Ojoten præstegjeld i Salten fogderi langs 0fotfjordens bredder er ingen skog, uden smaa birk til brændefang. I Ballangs- -Uorden kan være nogen smaa furuskog, særlig paa søndre side nær gaardene. Men ovenfor bunden i syd er furu til hustømmer; den bedste er imod vestre ende af Baadsvatn Vs mil lang og bred, kongens almenning. I StrømmensZÝjord er paa østre side 1 mil fra gaardene lige- ledes furuskog til hustømmer og baades bygning, som skal være Ve mil bred fra vest til øst og Vi mil lang fra nord til syd, kongens almenning; hvilken er den bedste skog i 0foten præste- gje1d. I Beisflord, paa vestre side, som er en indfjord af Ofot- fjorden, er smaa furuskog, V-1 mil lang og 3 rifleskud bred; paa østre side derimod, nær gaardene, er birk. Ovenfor bunden i syd findes birk langs med elven. Imellem LillevatYZ og Storvat)1- paa vestre side er smaa furu- skog, men syd og øst for Storvatn er birkeskog. I Rom-baken, indfjord af 0fotfjord, er paa fjordbredderne birk og indenfor Strømmen nogen smaa furuskog. Ovenfor bunden er ligeledes nogen furu, Ve mil lang og bred, til husbygning. I Herjangm, en indfjord af samme 0fotfjord, ved det østre 44 - Nordlands amt L