688 Nom)1.AN1)s AMT. javrre og Kiebneîjavrre, hvorhen samme skog i øs-t strækker sig; videre birkeskogen i Aivosvuobne, fra syd til nord Ve mil lang, alene til nytte for finnerne. - I Hm-stad sogn i Foldenfjord, i dette og det derunder liggende ]0erringø annekssogn, er paa det faste land nogen skog af hvert slags; særdeles er øst for Foldenfjord skog nær ved Næuelflord, omkring Grovatn, i Gjerdalen øst for Kobvatn og ved Storskogelv, øst for .Nordj)ord, fremdeles ved Rørvat“n, Øvre .4ndkilvatn, ved Sør- flord i Leirfjord, ved Bo)m-aavatn, ved Sildh-open og Morkesvikvøb1. Af disse opregnede skoge er den ved Storskogelven en af de ligeste, som kommer til nytte. Den i Gjer(lalen er vel mægtig og endnu urørt af bønderne, men det kommer deraf, at en stor fos i Gjerdalse1ven hindrer tømmerets flødning, og følgelig bøn- dernes hugst i samme Gjerdals skog. Disse skoge anvendes nu ikke af bønderne til jægtebygning eller sagbrug, men alene til husenes og gaardenes vedligeholdelse samt til brændeved; de vil og af indbyggerne regnes particulierement at tîlligge gaardene, helst de svenske østfinner har villet tilegne sig landStrækningen næsten paa l mil nær fjordene, saa at bønderne mellem denne bygd eller fjordbundene og de svenske finners fjeldleier, i et saa smalt stykke land, ei har kunnet sætte nogen kongens almenning. Men da nu ved eftergranskning og vidners eksamination er funden grændselimiten at være længer fra fjordbotn i øst, saa vil og den landstrækning indtil grændsen, som de svenske finner sig have tilegnet, blive kongens alme11ning, følgelig: den birkeskog til grændselimiten ved Pitajaorre, den om Verrivatn og Vasteinvatn, ligesom den efter Luliedneelv kommer til at ligge i kongens al- menning, hvilken birkeskog saa nær grændsen dog kun for fin- nerne vil blive til nytte, thi bønderne kan ei naa didhen og føre sin brændeved derfra. I Steigen præstegjeld i Salten fogderi er paa øerne næsten ingen skog. I Led“ingen a)mekssogn ved sjøkanten paa det faste land ved bunden af Leinesfjorden er noget furuskog, men kun til husbehov. I Steigen og Hammerø sogne paa det faste land, nemlig paa begge sider af Rotangsfjorden, ligesaa paa Lundøen er nogen smaa furu og birk, men alene til egen fornødenhed. Paa Engeløen inde i Rota11gsfjorden er lidt smaa birk, gaar- dene tiIhørende. Den eneste og bedste furuskog er i Hammerø sogn kongens almenning ovenfor Sagfjorden i Rotangsfjordbotn, som strækker sig mest øst1ig, saa langt som de 7 beskrevneA vande rækker, nemlig vel 3 mil i længden paa begge sider af vandene, men kun Vi mil mer og mindre paa hver side bred. Af denne kongens almenning har bønderne, siden deres skog er blevet udarmet, for nogen tid siden begyndt at hugge til baades og huses bygning
