SKOG OG MYRER. 68I Birkegrændsen er nær Svartisen paa Burj)“eldets nordøstre side 410 m., men længere inde paa fjeldet omtrent 10O m. høiere. Saa langt nordlig som i Skjomen i Ankenes kan birken blive et stort træ; ved Høibak her er en høi birk, som maaler 167 cm. i omkreds (1906). I Raandalen i Evenes er der birke, som er over 3O cm. i dian1eter, og birken bruges her som byg- ningstømmer. Birken naar, efter Norm-a-n, i Saltdalen op til 700 m. o. h. og i liggende buske op til 793 m.; i 0foten paa Sandvikfjeldet i krat til 747 m. Ude paa kysten naar den ikke saa høit, i Lofoten paa Store Molla en enkelt birk op til 553 m., i Vesteraalen smaat krat op til 483 m. Ellers er birkegrændsen for mandshøie, træagtige birke i Saltdalen 650-700 m., i 0foten iSkjomen 65O-68O m., ude i Skjer- stadfjorden 45O m., iRødø herreds fjords omtrent 370 m. og ude paa øerne 25O m., sommesteder mindre, andre steder mere. I Lofoten er birkegrændsen for mandshøie træer neppe mere end 25O m. Det er en voldsom sænkning af trægrændsen paa hen- imod 4O0 m. fra rigsgrændsen og ud til Lofoten, ligesom sne- grændsen sænker sig fra rigsgrændSen til Lofoten. I Lofoten og Vesteraalen er birken det eneste skogdannende træ. Af furu er der enkelte spredte forekomster, mest paa Hinn- øen, og den eneste nævneværdige forekomst af furutræer i fogderiet er under gaarden Furj)“ord i Dverberg herred. Rogn, hæg og asp fore- kommer kun som enkelte træer hist og her og ofte forkrøblede. Trægrændsen, det vil her sige birkegrændsen, er det ikke godt muligt at give i Lofoten og Vesteraalen, fordi havets nær- hed og det stormfnlde klima udøver en saa stor indflydelse paa træernes vækst opad, at der i regelen ikke er nogen bestemt vegetationsgrændse for større strækninger. Birken optræder ofte som busk eller som tæt krat langt ovenfor trægrændsen, og for denne artens høieste grændse uden hensyn til, om det er busk eller træ, vil udtrykket birkegrændse kunne passe, men derimod ikke alene som betegnelse for den træagtige birks høidegrændse. Andre træer Og buske. Foruden de skogdannende træer, furu, gran og birk, vokser der i amtet en del andre haardføre træer: ener, graaor, asp, hæg, rogn, vidjer, dvergbirk; desuden vokser i dele af amtet nogle træer, som her naar sin nord- grændse: alm, krossved eller beinved samt hassel. Saa er der en række kjælne løvtræer, som ikke er vildt- voksende i amtet, men som paa særlig begunstigede steder nok til nød kan vokse, naar de plantes; hid hører ask, løn, lind, ek,
