680 NORDLANDS ‘mT. søgte at rydde den bort i haab om at faa furu igjen ; thi der vil kun i ly af den furuen kunne vokse. Heller ikke bør smaa- birken nede i furumoerne alle steder udryddes til sidste busk. Undertiden gjensættes et helte af birk til ly og værn for den indenfor staaende furu der, hvor veiret falder særlig haardt eller andre Omstændigheder gjør det ønskeligt. - Birken vil gjerne fortrænge furuen fra furumoerne. I Fin- marken gjælder det at værne om birkeskogene, som her truer med at forsvinde i kystegnene. I Nordlands amt søger birken paa furumoerne at optage pladsen for smaafuruen, saa at intet andet end birk kan vokse. Saaledes er det inde i landet, hvor furuskogen skal beskyttes; men i kystdistrikterne søges birken bevaret, thi naar birken engang er borte, er det vanskeligt atter at faa skog til at vokse. Kystskogene tilhører som regel ikke det offentlige, de er private, medens statsskogene, som for en stor del er furuskog, ligger oppe i dalene, undertiden helt op under fjeldene. Det skogdannende træ er her, som nævnt, oftest furu, men birken trænger ind, ofte saa tæt, at der maa gribes til alvorlige midler, om man ikke skal opleve den dag, da al furuskog her- oppe skal gaa over til birk. Dette er tilfældet i mange skoge heroppe. Vistnok taaler furuen i det nordlige Norge en større over- skygning som ung end sydpaa, men for stærk overskygning og for stærk indblan(ling med birk virker skadelig paa furuplantens trivsel og vækst. Birken, høil(mdsbirken (’bef-ula ()dorata) er det mest udbredte, om end ikke det værdifuldeste skogdannende træ i Nordland. Den er almindelig udbredt fra indlandet ud til øerne, dog ikke paa Værø og de langt ude i havet liggende. Leopol(l von Bu(-h omtaler fra Laskestad i Steigen den 20de juni 1807, hvorledes birken forsvinder i høiden. Lavest nede var bladene paa træerne helt udsprungne og store; oppe ved Præstekonetind blev de mindre, nogle hundrede fod høiere op var kun de grønne spidser at se, og endelig ved trægrændsen, hvor disse birke bliver borte, var det først idag blevet vaar. Saa hurtig forandrer klimaet sig mod høiden. Nederst er træerne som skoge, idalen ved sæteren tyn(lere og mindre, men fra den høide, hvor fjeldet begynder at faa kegleformen, og opover skrumper de hurtig mere og mere ind og vokSer der som smaa- krat over skraaningen. De sidste birkebuske er ikke to fod høie, og længe før man har naaet toppen, er ogsaa det sidste spor af disse buske forsvundet Den grændse, hvor de op- hører, er ikke bestemt paa en høide af 1()O fod, men det var 40O m. op til denne vegetationsgrændse.
