682 NoBm.ANDS AMT. bøk, hagtorn, sølvpoppel. Lærketræet og flere andre uden- landske træer er plantede og trives, som andetsteds omtalt. Enerm óuniperus Communi.s9 er almindelig og gaar til Nord- kap. I Midbymarken i Saltdalen findes ener af usædvanlig stør- relse, saa der er bygget et lidet hus af stokke af ener. I den nordlige del af amtet naar den i indlandet i Salt- dalen 1004 m., i Steigen og Tysfjord 639 m., i fjordene i 0foten 906 m., i Skjerstad 522 m., i Gildeskaal og Beieren 554 m., paa øerne i Rødø 515 m., ved Bodø 413 m., i Lofoten 677 m., paa Hinnø 548 m. O. h. - Graaor eller kvitor (alnus inCana) er almindelig. Den er et ægte nordligt træ, som vokser hele landet opover til Finmarken. Den stiger i fjeldene op i birkeregionen og foretrækker indlan- det, men vokser ogsaa ved havet. Her bliver dog træet ikke saa stort som oppe i dalene. Oren giver brugbart brænde, og dets rige løvfald forbedrer engmarken. Den er udbredt over hele amtet undtagen paa de ude i havet liggende øer af Lofoten. Den er iagttaget indtil en høide af 640 m. o. h. i Saltdalen paa BaaWeldaksla, i fjordene naar den op til 350 m. og paa øerne noget over 170 m. Asp (populus tremula) er almindelig i Nordland. Den op- træder dels som busk, dels som træ. Den er udbredt op til Fin- marken. Ude ved havet vokser den kun buskformet, men inde i dalene bliver den et mægtigt træ, ofte af store dimensioner. I Skjomen i Ankenes ved Kamsæter er der en stor a-spelund; et træ var her over 1 m. i omkreds 15 cm. over jorden. Aspen er et hurtig voksende træslag, men veden tager let skade, og den er i Nordland af liden økonomisk betydning. Den naar i Saltdalen op til 609 m., saa synker grændsen ud mod havet i Lofoten til 278 m. Hæg (prunus padus) er haarfør og vokser ogsaa i Finmar- ken. Den holder sig dog helst paa solsiden, gjerne paa heldende grund, ofte i blandet løvskog, paa elvebredder og i lierne. Den vokser ikke ved selve strandbredden. Hæg er iagttaget paa de fleste større øer i Lofoten, dog ikke paa Røst og Værø, men paa Moskenesøen, Flakstadøen, paa Vestvaagøen i Himmeltindeme, hvor den naar op til 321 m. o. h. som tæt, knapt O.6 m. høit krat. Hæggen optræder mest som krat. Ved Svolv(Brvatu er der træer 2-2.5 m. høie, og ved Sort- landss(eteren paa Langøen er en rad af mandsl1øie l1æggetræer. Den er et villigt træ, der egner sig til at plantes i Nordland. Hæggen naar søndenfor Bodø op til 4l8 m. o. h., i 0foten op til 44O m., i Lofoten 321 m. Rognen (sorbus auCupariaj er ogsaa et haardført træ og al- mindelig ogsaa iNordla11d. Rognen hører til de. træer, som ikke naar nogen betydelig størrelse eller høi alder. Ved Hemnes
