- H - V1EKSTLIVET. 665 ter, som enten vokser langs bækkesigene, som guLs“ildren og den vakre gule jjeldviol, jjeldskrinneblom og en sildreart,“ saxifraga (?ernua, begge med hvide blomster, eller som findes paa tørrere steder, som- blaalyng (phyllodoCe cærulea), med bar1ignende blade og smukt blaafiolette, krukkeformede blomster, moselyng (andro- meda hypnoides), en meget liden, moselignende plante, der dan- ner ganske lave, tætte matter, fra hvilke de l1vidgule, klokke- formede blomster rager op, nikkende paa de fine stilke. Endnu er her en liden lyngart, grepplyng (aZalea procumbens), der er mattedannende som foregaaende, men med smaa, lyserøde blom- ster, der kan sidde saa tæt, at «matten» er farvet af dem. Almindelig i birkebeltet er ogsaa j)eld-s“melden milene acaulis), lav med lyserøde (sjeldnere hvide) kronblade, holdt sammen af et poselignende, rødligt bæger. Liens høie urter svinder efterhaanden, og de egentlige fjeld- planter raader tilsidst grunden alene. Terrænet bliver stenet og fleresteds opfyldt af ur, vegetationen er ikke mere sammenhæn- gende, men spredes til større eller mindre klynger, Samler sig om bækkefar og i kanten af sneflak, som der gjerne er ikke saa faa af længe udover sommeren og i kolde aar vel sommeren til- ende. Paa saadanne vel vædede steder vokser paa fjeldets syd- side i en høide af ca. l100 m. o. h. foruden de for birkebeltet nævnte fjeldplanter ogsaa 129soløien (ranunculus glat-ialis) med saf- tige stængler og blade og med brune, uldhaarede bægre om de store, hvide kroner, der selv under afblomstringen er noksaa vakre med kjødrød farve. Lige i kanten af smeltende sne staar sne-9oløien og duer-gsoløien, som begge har gule blomster. Den sidste er ganske liden. þ)eldsyren (oxyria digyna) med nyreformede, saftfulde blade og flere sildrearter vokser ogsaa endnu i dette niveau, saaledes snesildren, gul-S-ildren, rød-s“ildren, tuesildren, saxi- j)“aga cæspitosa og den meget lille art saxi.fraga rivularis, medens sØemesildren standser længere nede paa fjeldsiden. Fremdeles findes her det lille vakre, l1vidblomstrede tæftegræs (pinguicula alpina), fleldpryd (diapensia lapponica), en tuedannende plante med smaa, stive, næsten barlignende blade og store hvide blomster, hvoraf kronerne falder af som et hele, endvidere den lille draba IVahlenbergii, den vakre, stærkt blaablomstrede snesøte ((7em“iana nivalis), trejingeru“rt (.s“ibbaldia procumbens), en lav plante med tre- koblede blade, hvis smaablade er tretandede, og som har gule blomster, phaCa jrigida, en til de erteblomstrede hørende plante med finnede blade og gule blomster i klase, de tre krybende vidjer, polarvidjen, som har helrandede blade, Jffellmo med tandede blade, men ellers meget lig polarvidjen, og rynkevidjen (salix reticulata), lidt større end de to foregaaende, med tykkere blade, som ser rynkede ud paa oversiden af de dybt nedsænkede nerver-.
