666 NORDLANDS AMT. Selv endnu høiere oppe paa fjeldsiden er der planter at se, men ofte .er disse da sterile og ganske lave. De planter, som her holder længst ud og gaar høiest op, er issoløien, “fjeldsmel- den og moselyngen, der gaar helt opunder den øverste afsats; af disse gaar issoløien endog op paa selve toppen. Deroppe er den kun nogle faa om lang i blomstrende tilstand og ofte steril, med kun bladrosetterne udviklet. Det er forholdsvis faa af amtets fjelde, hvis vækster er undersøgt; bedst undersøgt er Saltenfjeldene, og disse har vist sig meget rige paa planter. Dyring skriver saaledes om skiferfjeldene om Junkerdalen: «Paa de omliggende fjelde i skifergebetet har den arktiske vege- tation en af sine skjønneste og mest bekjendte forekomsteri vort land. Det er denne arktiske flora, der i visse retninger endog naar op mod den berømte forekomst paa Dovre omkring Knutshø og Kongsvold, som har skaffet dalen (Junkerdalen) dens bo- taniske anseelse.» Den første blandt de talrige botanikere, der har besøgt Junkerdalen og omgivelser og studeret floraen der, er sogne- præsten til Saltdalen, Søren Christian Sommerfelt (1794-1838). Blandt fjeldene her maa i første række nævnes Solvaag- tinden og Baadfjeld, som ligger lige ved hinanden paa Junker- dalens nordside- Af deres planteliv skal her særlig fremhæves en del arter, som enten -ikke er fundet andensteds i Nordland eller som ialfald er sjeldne. Pedi(-ularis hirsuta er en art af slægten myrklæg, ogsaa kaldt lusegræs, iglegræs; dens stængel er oventil hviduldet, har finnede og tandede blade og et tæt- blomstret aks i spidsen, med lyserøde, uregelmæssige, maskeformede blomster. Den vokser paa Solvaagtind og Baadfjeld, ved Sulitelma og ved Balvatn, som ligger i nordøstlig retning for de nævnte fjelde og strækker sig over mod Sulitelmaomraadet. Ved dette vand findes ogsaa en anden myrklægart, nemlig pedicularis .flammea, som har brogede blomsterkroner, idet underlæben er mørkegul, medens hjelmen er mørkerød. Balvatn er det eneste hidtil kjendte voksested for denne art inden amtet. Begge arter har sin sydgrændse i disse trakter; nordenfor amtsgrændsen viser de sig atter, pedicularis flammea dog kun paa forholdsvis faa lokaliteter. Andre arter fra disse egne er: den lille klokke, campanula uni“flora, med kun 1 blomst af meget dybblaa farve, en mure, potentilla nivea, med gule blomster og 3-koblede, paa undersiden sølvhvide blade; den vokser ved Balvatn; endvidere den fine, lille lysfiolette søte, gentiana tenella, og dens slægtning, snesøten, med de intens blaa kroner, som kun er aabne i sollyset, og ved Balvatn en liden bergknap med lyserøde blomster, sedum
