664 NOH1)I.AN1)s AMT. denne slags fjelde saagodtsom uden spor af planteliv. Saaledes kan granitfjeldet ved Finknæerne, mellem Vefsenfjorden og Visten- fjorden, betegnes som en stenørken; der kan man gaa lange stykker uden at finde planteliv. I Nordland er der mange side- stykker til dette felt, saaledes er i amtets nordlige del granit- fjeldene i Stedfjorden særdeles fattige paa planter, og i Ofoten er granitfjeldene i Skjomen, f. eks. Elvegaardsfje1det, Høibaktinden og Reinesfjeldet, som glatragede og aldeles nøgne over store stræk- ninger. Kun i sprækker kan der findes en og anden plante, mest mos eller en lyngvækst, saa en botaniker vil her kun høst-e et daarligt udbytte. Desto interessantere kan skiferfjeldene være. Her skal om- tales skiferfjeldet Sandviktinden i Skjomen, 0foten. Dette fjeld er ca. 155O m. høit og ser fra fjorden og dalen vakkert grønt ud helt fra foden og opover, saalangt øiet naar. Det danner herved en virkningsfuld kontrast til de ovenfor nævnte granit- fjelde i dets nærhed. Birkegrændsen ligger paa Sandviktinden omtrent ved 650 m. I birkebeltet vokser her de tre graavidjer, uldvidjen (sali:B lanataj med de hviduJdede, brede blade og guld- glindsende, tykke rakler, myrvidjen (salix lapponum) med smalere, hvidfiltede blade og smale, siddende rakler samt hvidgraavidjen (salix glauCa), som ligner foregaaende, men har stilkede rakler med blade paa stilken. Disse tre vidjer pleier i det sydlige af landet at danne et tydeligt belte, det saakaldte graavidjebelte, ovenfor trægrændsen; dette er ikke tilfældet paa Sandviktinden, ligesom det overhovedet sjelden er særlig fremtrædende paa fjeldene i Nordland. Paa Sandviktinden er det kun den ene art, hvidgraavidjen, som gaar ovenfor birkegrændsen. Den naar her op i en høide af over 1000 m., men er da kun en 15-2O cm. høi. I den øvre del af birkebeltet begynder liplanterne, som her strækker sig langt over birkegrændsen. Der er i blomstringstiden et rigt flor fra disse urteselskaber. Den mest dominerende plante er skogslorkeneb, dernæst er der mange røde pragts(jerner, forglemmigei, baldrian, turt og bregner, som skog- burkne og strudsevinge, taggebregne (aspidium lonChitis) og hestespreng eller torbola (allosurus (“ri.spus), en temmelig liden bregne med flerdobbelt finnede blade, hvoraf nogle er golde, de øvrige spore- bærende paa bagsiden. V Om denne bregne skriver S(Ëhi[beler: «Paa enkelte steder i Bergens st-ift, hvor denne plante er temmelig almindeligt har man den tro, at den er giftig for heSte, hos hvilke man mener, at den fremkalder heftige koliksmerter, og heraf kommer navnene hestespreng og troldgras. Der foreligger dog ikke noget beVis for rigtigheden af denne mening-.» I birkebeltet paa Sandviktinden er der ogsaa flere fjeldplan-
