660 NORDLANDS AMT. undertiden’ kan den dog i Nordland ogsaa have lyst rosenrøde blomster, ja endog rent hvide. Sløken (angelica silvestris) og kvannen (angelica ar(-hangelica) hører ogsaa til de almindeligere liplanter i Nordlands amt. Stilkene af kvannen betragtes her som andensteds i landet som en deli- katesse. Professor Strøm (18de aarh.) skriver herom: «Stilken, som hvert andet aar udskyder og kaldes joll, ædes af bønderne med be ærlighed, ja det har tilforn været brugeligt iblandt dem at reise i samlede flokke tilfjelds nylig før St. Hansdag, blot for at æde joll, ligesom til et gjæstebud.» Stilkene, som er mørest og mest velsmagende, før planten blomstrer, flaaes helt ind til marven, som er hvid og saftig. Efter ‘SChi1:beler spises i Saltdalen stilkene af sløken paa samme maade. I Skjomen i Ofoten kaldes denne plante hundesløke, medens navnet sløke bruges om det blomstrende stadium af kvannen; kun dennes tidligere udviklingstrin, b1adrosetten, kaldes her kvan. Undertiden kan det i Nordland indtræffe, at et græs er i overvægt og endog danner vegetationen alene over større dele af lierne. Dette græs er den høie rørhvein-art, calamagrost-is phragmitoides, hvis blomstermasser danner en vældig dusk i Spidsen af straaet. Paa etpar steder, f. eks. Sandviktinden i Skjomen, er dens nære slægtning, den meget lavere art, ralama- grostis lappon-ica, ogsaa fundet som liplante. Den gaar ikke søndenfor 0fotfjorden. “ I amtets nordligste lier vil man forgjæves søge 3 arter, som længere syd i amtet er almindelige og hører til de mest iøine- faldende planter. Dette er: tyrIgelmen, storklokke og en ranunke1- art. Den sidste, ranun(?ulus aConitifolius, er fundet i Saltdalen og i Ranen. Den kan blive over 0.5 m. høi, har vakre hvide blom- ster og blade, som i formen minder om tyrhjelmens. Den bredbladede storklokke (campanula lati-folia), som er en pragtfuld plante, i blomstrende tilstand ikke sjelden opimod 150 cm. høi og med 5 cm. lange, lyseblaa eller hvide klokkeformede blom- ster, vokser hist og her indtil Strømsfjorden i Hammerø, hvor den har sin nordgrændse i Europa. Tyrbjelmen (aconitum septentrionale) findes ogsaa fortrinsvis i amtets sydligere egne og væsentlig paa fastlandet. I Ranen er den almindelig helt fra Nesne og indtil grændsen; paa øerne, hvor den i det hele taget er meget sparsom, er den fundet f. eks. paa Alstenøen og Hugla. Tyrhjelmen er den høieste af alle liplanter og er i Nordland maalt med en høide af 245 cm. Norm(m siger om denne plantes høide: «Dens ovenfor nævnte største høide (245 cm.) observeredes den 9de august Antager man, at den ikke har havt nogen nævneværdig høide
