vÆ1(sT1.1vET. 659 over 1 m. høi; af store bregner strudsevingen med indtil 137 cm. lange blade, skogburkne med blade af 125 cm.s længde, og brod- telgen. Endnu er endel høivoksede arter at nævne fra denne li,k saaledes mjødurt, der har gulhvide, stærkt duftende, af talrige, smaa blomster bestaaende blomsteransamlinger i spidsen af stæn- gelen, hundeZ1;jeks, de gulblomstrede arter, engsoløien, balblom, i 0foten kaldt knopsoloie, og hageskjæg (crepis paludosa), endvidere nesle og bringebær, skogsnelde og syv-e (rumeæ arifoliu“s) og af græs sol-obunken og miøegræs, det sidste ’optil 15O cm. høit. Af lavere vækster er her enghumleblomst med de mørkebrune bægre om de vakkert ludende blomster, den storblomstrede skogjorglemmigei, marikaabe, skogs6eme (trientalis europæa), gule violer, gj(erdevikken, skogs-(jerneblom“st (9tellaria nemorum) og en liden orkide, peristyl1Ls- viridis, med grønlige blomster, desuden den fine bregneart eystop- teris montana og den lille th‘imothei eller Jffeldkjevle (phleum alpinum), der har et ganske kort, brunfiolet aks. De nu nævnte planter hører blandt de almindelige liplanter i Nordland. En af de pragtfuldeste af dem, turten, har oftest intenst blaa blomsterkurve, undertiden dog ogsaa rent hvide. Den er hyppig i Nordland, og flere gaarde har her navn efter den, saaledes Tortenlien i Vefsen, Tortenvik i Nesne, Tortenli i Skjerstad og Tortenaas i Hammerø. „ Meget almindelige er i Nordlands urtelier ogsaa endel andre planter, som guldris, .fuglevikke, med stærkt blaa, ensidige blomster- klaser, og gjeitrams. Den sidste kan gaa meget høit op paa fjel- dene, men vil da paa ugunstige steder faa et helt forandret præg. Medens den nede i lierne kan blive op til l5O cm. høi, er den ofte oppe paa fjeldet ikke mere end ca. 10 em., og disse smaa planter sætter da ikke blomster. . Almindelige i Nordlands lier er ligeledes jirblad (paris guadri- j“olia) med én grøn blomst i spidsen af stængelen, blaasorte bær og 4 blade i krands midt paa stængelen, krandskonval (Convallaria vertie‘illata), hvis blade danner 3-6-tallige krandse; i bladhjør- nerne sidder de hvide, rørformede blomster. Hist og- her deltager ogsaa den vakre j)eld“flok (polemonium (roeruleum) i planteselskabet; den er høi og slank med finnede blade og store, blaa blomster i rig samling. Den er en af de planter, som ofte dyrkes i haver-ne. Fjeldflok vokser foruden i indlandet ogsaa paa mange af amtets øer, saaledes paa Nesøen og Melø og flere af Lofotøerne. Flere steder staar den helt nede i fjæren, saaledes paa Jelløen i Folden; her er den indtil 80 cm. høi. Den røde pragfs6erne synes i nordlige trakter at faa en dybere farve baade paa kronen og bægeret end i sydligere egnes lavlande;
