V.ZEKSTLIVET. 661 tidligere end 20de mai, saa vilde den have vokset de 245 cm. i løbet af 72 dage, gjennemsnitlig 3.4 cm. i døgnet. Vil man frem- deles sætte, at dens aller hurtigste vækst under hele sæsonen mindst er 3 gange saa stor som den gjennemsnitlige vækst, bliver dens hurtigste vækst 1O.2 cm. i døgnet, 4.5 mm. i timen, mere end 1 mikrometer i sekundet. Om man altsaa kunde observere dens vækst under en forstørrelse som den, man almindelig an- vender ved mikroskopet, vilde man kunde se den vokse, og det med stor fart.» I Ilhullien i Dunderlandsdalen er der en frodig urtevegetation, hvor der er en mængde af denne klokke sammen med tyrhjelm og strudsevinge. I nogle af amtets lier forekommer hvidvei2sen, kvitsymra (ane- mone nemorosa); i Natmaallien i Holand staar den sammen med stork1okke, humleblomst, den vellugtende, hvidblomstrende myske (asperula odorata), -f)eldviolen m. fl. I Hundstadlien ved Bodø vokser den i selskab med den ellers i amtet overmaade sjeldne blaave129, blaa-.s-ymra (anemone hepati(:a). Geitskyrpa eller lillekonval er der ikke lidet af ved Mosjøen; nordenfor polarcirkelen findes den ingen steder. Liernes trævegetation bestaar af birk, or, rogn, hæg og asp, hertil kommer saa endel vid;jer, lidt duer-gbirk og ener. Ribsbusken er almindelig i lierne i Nordland, den vokser her ofte sammen med bregner, især strudsevinge og skogburkne. I indlandet bliver dens bær godt modne, og hyppig er der store masser af dem. Paa de ytre øer modnes dog bærene kun i gode somre. Plantelivet i urer. Enkelte steder paa fjeldsiderne, hvor der er tilstrækkelig fugtighed og god drænering. og hvor der er varme nok, kan planteselskabet være noget anderledes. Dette sees maaske bedst udviklet i enkelte urer. Af amtets urer er særlig Junkerdalsuren grundig undersøgt, og da den byder et for lokaliteten rigt og interessant planteliv, skal den her beskrives noget nærmere. Junkerdalsuren ligger lige ved indgangen fra Saltdalen til Junkerdalen, som netop her er overmaade vild og saa trang, at kun den fossende elv faar plads i dens bund. Veien smyger tæt under uren, til alle tider udsat for ras fra denne. Fjeldet, hvor uren er, bestaar af løs og let smuldrende glimmerskifer, og uren har en gunstig beliggenhed mod so1en; dette har beVirket, at Junkerdalsuren, tiltrods for det tildels bar-ske veirlig, som hersker i disse egne, er blevet en saa gunstig vokse- plads for planter. I denne ur findes i skjøn forening vækster, som hører hjemme
