54 NORDLANDS AMT. ninger og henover alle fremspring, saa langt dette smile for- bjerg naar. “ Kunna er en halvø og hænger kun ved en flad landtunge, Kunnavalen, sammen med fastlandet; den er ikke mere end 3O0 m. bred. Det er for længe siden foreslaaet at grave en kanal gjennem Kunnavalen, da Kunna er vanskelig at passere for seilfartøier. Grunden paa Kunnavalen og i bugten nordenfor er fin sand, der tildels optræder som flyvesand. Kanalen vilde blive vanskelig at vedligeholde. Hele fjeldrækken langs kysten i Gildeskaal fra Kunna over Finneskua, 495 m., Mærratind, 806 m., Høgnakken, l 045 m., viser lag i tykke baand, som Leopol(l von BuCh omtaler dem, og samme tilsyneladende enkle bygning viser fjeldene helt op mod Sand- homet, 994 m. Foran ligger fladere land og fladere øer, som Arnøerne og Fleinvær, men Fugløen derimod er høit 1and, op til 766 m. o. h., og ligesaa fjeldene paa fastlandet. Flyvesand sees paa østsiden af Fuglø. Den ø, hvorpaa Sandhornet ligger, Sandhornøen, er skilt fra fastlandet ved Morsdals6orden, som gaar mod syd, og saa heier fjorden rundt og fortsætter i Holmsandsjfford eller Sørflord og i Nor-djjord. Mellem disse fjorde sætter den mærkelige Beier:f)ord ind mod øst. Beieo:O“orden er smal, med nøgne, graa fjeldvægge. Et par steder kniber fjorde.n sig sammen til sund, saa-ledes i Kroksund og i Færrissund; her er talrige jættegryder paa bredderne. Ind imod Tvervik bliver omgivelserne større. 0pover elven i Beier- dalen er der vakkert, f. eks. ved Soløi. Den brede strøm med sjøfugle flyder rolig, og lierne er frodige og løvklædte. Seglet eller det mægtige Seilfleld ligger inderst ved fjordens ende og dalens begyndelse; det har sit navn efter et stenras, der tegner sig paa den sorte fjeldvæg som et uhyre seil. Ved gaarden Stor;jord, der ligger over Beierelven, paa en af de mange terrasser, er der en liden tverelv, hvor der i leren er fundet mergelboller med skeletter af fiske, som tilhører havet, lodde og torsk. “ “ Beier(lalen og dens sidedal, Graataadalen, fører op mod bræer nordlig ved Svartisen, og fra bræerne kommer talrige smaa elve, som forsvinder i jorden eller springer frem af denne. Graataa(lalen har flere underjordiske elve med huler. Nor-denfor Gildeskaal og Beieren herreder ligger Bodin herred paa begge sider af Saltenþorden. Saltenfjorden kniber sig sam- men til tre strømme; den ene er den bekjendte, smale Saltsb“øm, hvor strømmen er saa stærk, at dampskibene maa passe nøie paa at benytte leiligheden ved overgangen mellem ebbe og flod; indenfor strømmen ligger den brede Skjerstadj)ord.
