NATURLIG BESKAFFENHED. 55 Saltstrømmen er ved et tidspunkt af tidevandene nogenlunde stille. Naar strømmen gaar voldsomt, har den mange miles fart, den bobler og koger med svære stømhvirvler. Saltenfjord med Skjerstadfjord er en meget lang fjord med vekslende bredde; begge fjordsider er nogenlunde tæt bebygget, og der er adskillig løvskog, af og til ogsaa steile, nøgne fjeld- sider, paa flere steder med betydelig høide. Til Saltstrømmen kaldes fjorden Saltenfjord, men indenfor samme Skjerstadfjor- den. Skjerstadfjorden Iigner Ranenfjord, men den sidste har blidere naturomgivelser. s Allerede paa Saltenfjord, paa veien til Bodø, sees mægtige snefjelde i øst; det er Sulitelma med sine vægge og svære sne- bræer i Fauske herred. Inde i Skjerstadfjorden sees Sulitelma og bræen Blaaman- den. Op af Blaamandens store isbræ rager frem en fjeldknauS, der tidlig paa sommeren, naar sneen smelter af den, har lighed med en mand med en sæk paa ryggen. Skjerstadbefolk- ningen kalder den «Kornmanden» og spaar godt aar-, naar den bliver bar tidlig paa sommeren. Paa Skjerstadfjordens sydside gaar ind Mi.SWværflorden, en vakker fjord, med høie fjelde inde i bunden. Længer inde i SkjerstadfjordenAi Fauske forekommer paa fjordens nordside en af krystallinsk kalksten og marmor be- staaende høi ryg langæ‘’auskeidet, som fra Skjerstadfjorden strækker sig til Sørfoldenfjord, e1“î ’strækning paa over l4 km. Her er overordentlig mægtig marmor af forskjellig farve; den er ofte sprød, saa den er ikke særlig skikket for billedhugger- arbeide og kunstfærdig hugning, men her er svære masser skik- ket til bygningssten. W Vide strækninger med dyrkbar myr ligger der paa Fausk- eidet. W Kort indenfor Fauske ligger FiVqZzeide, hvor færdselen gaar til Vatnbygden med dens kobbervæÎk, der efter det i nærheden lig- gende Sulitelma kaldes Sulitelma kobberværk. Ved Finneide er oplagstomt og udskibningssted for Sulitelma gi-ubekompani. Finneide er et kort eid over til det omtrent 5 km. lange Nedre- vafn, der kun ligger faa fod over fjorden; ved springflod gaar hav-vandet ind. Dampskibe for Sulitelma Værk befarer Nedrevatn. Gjemgamsstrømmen, en kort, men noksaa bred elv, forbinder Nedrevatn med Øvrevatn. Nedrevatn Iigner en søndenfjeldsk indsjø med, flade, bebyg- gede landstrækninger. Omkring Øvrevat11, særlig et stykke op i vandet, er naturen mere storslagen og dyster; fjeldene er høiere, bare og bratte, med stup og styrtninger. Øverst er de sne-
