VAsnRAG. 425 “paa ca. 2OO m.; idet den forsvinder under jorden, danner den en vakker fos med en faldhøide paa 14 a 15 m. Elven har en omtrenlig bredde af 4 a 5 m. og er ca. I m. dyb; den er som regel vadbar. Store og Lille Rønnaaga danner ogsaa under- jordisk løb. Fjøsaaga, kommer fra Nonsfjeldets og Fjøsda1stindernes bræer, faar en mængde tilløb, tiltager hurtig nedover Fjøsdalen, hvor den løber med rivende strøm, dannende flere mindre fossefald. Nederst i dalen faar den sydfra tilløb af Kvalvasaaga, af- løbet for Store Kvalvatn. Den samlede elv, Eiteraaga, fører en ikke ringe vandmængde, har en gjennemsnitlig bredde af 4 a 5 m., i sin nederste del ca. 2O m., har en dybde af 0.5 til 1.5 m. og stenet bund. Der er jevn, stærk strøm, i kløften nordvest for Furuhaugen bliver den rivende og fossende; den ender i en fos paa 6 til 8 m. faldhøide. Herfra og indtil dens udløb i Beier- elven har elven roligt løb. Stra-ks sydfor Furuhaugen fører en klop over elven og ligesaa i den før nævnte kløft. Den samlede længde af Eiteraaga og Fjøsaaga er ca. 1O km. Arstadaaga løber nordlig ud af .4rstadvatn, er i begyndelsen strid med steile bredder, men udvider sig og faar et roligt løb nede i Guollevagge. Den vokser nu hurtig ved de talrige tilløb; strømmen er som regel stærk undtagen ved pladsene Stornes og Nystad, hvor den kan befares med baad. Elven har her en bredde af 20 til 60 m. og en gjennemsnitlig dybde paa 2 a 3 m. Bredderne er lave og græsbevoksede, tildels er der vidjekrat; ret ned for Indre Svartoksen og straks nedenfor udløbet af Næveraaga er bredderne meget steile. Paa sin nederste del gaar ogsaa elven strid med stryk og fosser; Sørfossen og Arstadj“ossen er de største; den sidste har et lodret fald paa ca. 2O m. og driver en liden kvern. Ved Bjørnhaug er baad, hvormed man kommer over elven. I den øverste del af elven kan den uden større Vanskelighed til sine tider vades, længere nede er den for strid og dyb, naar undtages lidt nedenfor Stornes straks paa nedsiden af den her liggende ø. - I elven er der ørret og røyr, og fiskemængden bliver rigere, jo længere man kommer opover; en strækning her har navnet Guollevagge (Fiskeda]en); fisken er dog her gjennemgaaende smaa. Fisket er ikke af stor betydning, og der fiskes kun til husbehov. Elvens længde er ca. 23 km. Arstadaaga har talrige tilløb, de største er Kov(lisaaga, Sokumaaga og Næveraaga. Kovdisaaga kommer fra ()vre KoCdisvøtn mellem Kovdistind og Graataatind, er en bræelv med graat vand; den fører med fra bræen en mængde grus, sand og sten. Den danner flere
