426 NORDLANDS Amt smaa fosser, særlig i den noderste del, hvor den er vandrig og vanskelig at vade. Indbyggerne i Arstaddalen, som næsten er de eneste, der færdes her, kommer over elven paa den maade, at de tager med en birkestamme, som de benytter som bro fra sten til sten. Elvene længde er ca. 1O km. W Sokumaaga falder ud i Arstadaaga lige imod Kovdisaagas udløb; den er vandrig og danner afløb for Lille Sokumvatn (i Gildeskaal herred). Elven har et stykke gravet sig et dybt leie i fjeldet; nederst er bredden 7 a 8 m., og der er meget storstenet bund; den passeres paa samme maade som Kovdisaaga. Længden inden Beieren herred er ca. 4.5 km. Næveraaga falder ud i Arst-adaaga et stykke nedenfor Stornes, og har en længde af kun 3.5 km., men er vandrig, da den danner afløb for Nævervøtn. Nogle smaa daarlige klopper fører over e1vens to arme. Arstadaagas øvrige tilløb er Staupaaga, Steinaaga og Rømvaaga østfra, samt Silra vestfra; de styrter sig ret ud over fjeldsiden, fossende mellem store stene. Over Steinaaga fører en solid klop, de andre er vanskelige at vade i flomtiden, til andre tider er de ganske smaa. Tom-aaga kommer fra bræerne mellem Staupaatind og Gobre- öokka, danner Tveraavøtn og gaar østlig nedi den dal, som ligger vest for Vedfjeld. Herfra gaar elven først mod nord, og senere mod nordvest og faar stadige tilløb, saa den er vandrig, naar den falder ud i Storaaga straks nedenfor Brandheigaardene; ikke langt fra sit udløb driver den en liden sag. Elven er van- skelig at passere, da den har steile bredder, er strid og noksaa dyb; der mangler broer eller klopper. Længden er ca. 18 km. Tollaaga, Storaagas vigtigste bielv, har et stort nedslags- distrikt, saa dens va-ndføring kan ikke være synderlig mindre en halvdelen af hovedvasdragets. Den er ikke som Storaaga en bræe1v; ved sammenløbet kan Tollaagas klare vand godt skilles et godt stykke nedover som en blank aare i den grumsede Beierelv. Tollaaens navn kommer sandsynligvis af þǫll, et ungt furu- træ. þǫ1l opføres ogsaa blandt elvenavne i Snorres Edda og i Grimnismá1l. Tollaaga kommer fra Muorraðokkas sydskraaninger, ikke langt fra Tveraa-gas kilder, gaar med roligt løb sydover, først gjennem aabent lænde og senere gjennem det gjel, som er begrænset af Gobriöoks og Rebbiöoks steile skraaninger. Paa sydsiden af sidstnævnte fjeld faar elven flere tilløb. Vestergila, der kommer sydfra, er det betydeligste Elven gaar saa østover ca. 4 km. i dalen mellem R-ebbiðok og Bebba, bøier saa omtrent ret nordover, i begyndelsen med endel fald, men naar den er kommen ind i Rebbivagges myr-strækninger, flyder den langsomt og faar talrige tilløb. I begyndelsen er
