Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/437

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

424 NoR1)1.ANns AmT. (lende jorder, og isgangen kan ogsaa ofte være generende især i den nedre del af elven ved faldende sjø. Paa elven er færdsel med flaader, idet tjære, bark, næver, huder og lignende flødes fra Tollaaen og til Moldjord paa tømmer- flaader. Nogen større tømmerflødning er der dog ikke, men deri flødes nogle tusen favne birkeved; denne samles ved lænser i mundingen, og naar lænserne af og til sprænges, driver veden udover fjorden, da den mod godtgjørelse pr. favn opfiskes af beboerne langs stranden. i I Beierelven er der endel laks og sjøørret, som gaar op til under Høiforsen, samt røyr og ørret. Noget fiskeri af betydning drives ikke, laksefisket foregaar mest med stang, som regel kun til husbehov. En af de bedste fiskepladse er ved Tollaagas udløb i Storaaga, forinden dens klare vand har blandet sig med Stor- aagas brævand. Laksen gaar sjelden saalangt før i august, og den holder sig gjerne paa østsiden, naar den kommer nær Tollaaga, fordi vandet her er klarest. Beierelvens længde er ca. 54 km. [Storaagas tilløb vestfra er Graataaga, Eiteraaga og Arstadaaga og østfra Tveraaga, Tollaaga, Ramsgjelelven (Store Gjeddaaga) og Lille Gjeddaaga. Graataaga, kommer fra herredsgrænsen mod Melø fra Skjel- aatinds og Nordre Glaamvasfjelds skraaninger; den vokser hurtig ved talrige tilløb; Vegdalselven fra Vegdalsuatn er et af de be- tydeligste. Først gaar elven rolig med enkelte udvidelser og er som regel vadbar; efterat den har optaget Vegdalselven bliver bredderne steile og elven strid undtagen -paa strækningen Kysknes-Rønaabak, hvor baad kan benyttes, og hvor bredderne er lave; i elveleiet er der her lave, græsklædte øer. Paa den nedre del har elven en bredde af optil 5O å 6O m., intetsteds under 2O m.; dybden gaar op til 2 à 3 m.; bunden er som regel meget stenet. Elven er daarlig forsynet med broer. Straks før den falder ud i Storaaga, fører bygdeveien paa en solid bro over; lige 11e- denfor Kysknespladsene ligger der undertiden en primitiv klop over til nærmeste ø, hvorfra der saa kan vades videre over. Lidt længere oppe i dalen, hvor fjeldskraaningerne er bratte og sneskredene hyppige, pleier som regel sneen aaret rundt at danne bro over elven. Der er lidt ørret; men fisket er uden nogen betydning Elvene længde er ca. 25 km. Foruden Vegdalselv har Graataaga talrige tilløb: Kyskaaga kommer østfra, og Simleelven, Store og Lille RøYmaaga samt Lille Graataaga kommer vestfra. Lille Graataaga er den vandrigeste og mærkeligste Elven løber ud af Lille Graataavøtn, forener sig med Stabbursaaga og “farer ned igjennem Tiurdalen, hvor den har et underjordisk løb