vAsI)RAG. 421 og kan kun passeres ved meget lav vandstand og selv da med besvær. Feldvasaaen er kun 3 km. lang, men vandrig, da den kommer fra Feldmtn [I Storvatn udmunder fra vest Ruffudalselven fra Glaambræen og Langvasaaen fra Langvatn i øst, 3.25 km.2, 833 m. o. h. R“nffudalselven fører meget vand. Den kommer fra smaavande i den øde Steffodal; elven har tildels stærkt fald og mange stryk; nede i den egentlige Ruffudal faar den roligt løb med adskillig vandmængde. Den er ikke ganske let at vade. Længden er 7 km.] Storvatn, 2.75 km.2, 20O m. o. h., ligger i den søndre ende af den skarpt markerede Sundsfjorddal. Fjeldsiderne er bratte flaug, delvis skogbevoksede og uret paa forskjellige steder. Østre dalside er brattest og jevnere end den vestre. Fra Storvatn til sjøen er længden 7 km. Afløbet fra Storvatn gaar mod nord ca. 1 km. ganske stille gjennem den saakaldte Strupen med næ- sten lodrette fjeldsider. Elvens bredde er ca. 100 m. og dybden ikke under 10 m. Elven snevrer sig saa sammen og danner først 3 ganske smaa fosser, derefter Storvasfossen, ca. 2O mc høi, med det samme elven falder ud i det lille Samuelsvatn, 149 m. o. h. Lige efter udløbet af dette danner elven Faldfossen, 26 m. høi, med næsten frit fald. Paa en strækning af 1 km. gaar elven saa i en meget trang kløft, Klipa kaldet, hvor bredderne gaar næsten sammen, og elven er opfyldt af store stenblokke, mellem hvilke den syder og fosser i vildt løb. Strøget her benævnes Klipjossen og ligger, som de to forannævnte, paa Statens grund. Skjønt elven nu bliver meget bredere, fortsætter den i stridt, stenet løb nordover og danner flere stryk og fosser, af hvilke .Hangelj’ossen, 15 m. høi og 6O m. lang, er delt i flere grene, samt Lilffossen, ca. 8 m. høi og 1OO m. lang, er de største Omtrent 1.5 km. søndenfor gaarden Storaamoen faar elven en større bredde, optil 10O m. Dybden bliver her ogsaa større, henved 2 m., og elven gaar roligere indtil 1 km. nordenfor gaar- den Aagnes, hvor den snevres sammen til en bredde af 1O m., og begynder et fossende løb. Høiden over havet er her 55 m. Elven danner først en 4 m. høi fos mellem faste berghammere, derpaa deler den sig og danner et ca. 200 m. langt stryk paa begge sider af en liden holme, forener sig saa og styrter i et 47 m. høit fald, Sjøj’osse)1, mellem forrevne klipper lige is sjøen. Faldets længde er 300 m. - Anledning til dam skulde være gunstig ved udløbet af Stor- vatn. Her gaar paa begge sider fast fjeld lige ned i elven. Nedslagsdistriktet er her 172 km.2 og høiden over havet 200 m.
