Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/433

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

420 NORDLANDS :mT. Spildeɔ-elven dannes af Lysvaselven, som er Ly.s-vatns afløb, og Botnelven, som er SpilderdaLsïvatns afløb. Det forenede vasdrag gaar vestlig ud i Spildervatn, 49 m. o. h., og falder ved gaarden Spilderen ud i en bugt fra «Eidet». Mosvoldbækken har kilder paa Barfjelds vestre afheld, gaar vestsydvestlig gjennem myrlænde ud i Mosvoldbugten ved gaar- den Mosvold. Markelvm har kilder paa Galtskartinderne, løber gjennem Stygvatn og Maa-kvatn ud i bugten øst for Teksmona. Elve, som udm-under i Gildeskaal herred: Skromma kommer fra skaret mellem Degro og Tvertind, dan- ner et forholdsvis stort fjeldvand i dalen mellem Degro og Ytre Galtskartind, løber gjennem Nedre SkromdaL9vatn, fortsætter med mange stryk udover lien, men har et roligt og bugtet løb gjen- nem de flade myrstrækninger øst for Mevikgaardene og mellem disse og Grimstadgaardene; den falder ud i Storviken. Straks nord for Mevikgaardene gaar en bro over elven. Længden er 7.5 km. [Skromma har flere tilløb, som Tveraaen og Lilaaen, der begge kommer sydfra.] Laksaaen kommer fra skaret mellem Bjellatind og Kvittind, løber nordøstlig, bøier vest for Middagshaugen omtrent ret vest- over ned ennem skaret mellem Bjellatinds nordskraaning og Nonshaugen, gaar forbi Laksaadalsgaardene og løber ud i Laksaa- dal.s“uatn, hvorfra den falder ud i Sørfjorden ved Oterstranden. Længden er 9 km. Skavoldelven kommer fra Steppernes, gjennemløber Kvittin(l- vatn og Holmevatn, modtager tilløb fra Djupvam, Altenvatn og mange andre smaavande, bøier ved gaarden Skavolddalen ret vest- over og falder ud i Skavoldbugten. Imellem Skavoldgaardene og Moan er der kjørevei over elven; der er ogsaa kjørebro over den bæk, som fra Skat-olddalstjernet løber ud i elven. Længden er l2 km. SundsjÎjordelven, der udmunder ved Sundsfjord i Gildeskaal, bar et nedslagsdistrikt af 2O0 km.2 Denne elv har sine kilder omtrent 1 km. fra Storglaamvatns udløb, idet her en hel del smaabække med delvis underjordiske løb falder i 3 smaavande, der atter gjennem et forholdsvis roligt løb munder ud i 2 større vande: I‘’iskt?afn (“S’eingsvam‘), 1.7O km.’, og Seglvatn, 1.9O km.2, begge 517 m. o. h. Disse vande, der ligesom de lige nordenfor liggende smaa Sundvøtn optager flere tilløb fra øst, har derefter et ganske stærkt faldende afløb ned til Feldvatn, 2.7 km.9, 382 m. o. h. Lige ved udløbet i dette gaar elven under jorden, en af ren og finner meget benyttet bro. Fra Feldvatn til Sten-afu falder elven igjen meget stærkt, l82 m. paa 3 km,