VASDRAG. 419 Der er anledning til dam lige ved u(lløbet af Storglaamvatn paa begge sider af den lille holme. Men bredderne er her - især paa vestsiden - mere slakke, delvis storstenede og grus- belagte. Bedste anledning til dam er ved den foran nævnte indsnevring af elven, ca. 8O0 m. fra udløbet. Nedslagsdistriktet er her 220 km.2 og høiden over havet ca. 5OO m. Bredderne er steile, delvis grusbelagte, delvis forvitret fjeld; der er ikke langt til fast fjeld, der stikker frem ved elven lige nedenfor. Bredden af elven er omtrent 10 m. Fykanvatn kan let opdæmmes i stor høide; fast fjeld, granit, staar paa begge sider. Bredden af elven er omtrent 15 m. Nedre Navervatn er ligeledes let at opdæmme; ogsaa her er der fast fjeld paa begge sider. Fykanaagas vand kan mærkes omtrent 8 km. ude i fjorden, idet sjøen her har en gulgraa farve. Strømmen er ogsaa mærk- bar langt ud.e. Ved østlig vind skal duren af Fykanfossen kunne høres til Ørnes. .Adkomsten til Storglaamvatn gaar om vaaren paa sydsiden af elven, idet man da kan komme rundt Fykanvatn og langs elven paa snebroer. Skal man passere langs sydsiden ud- paa sommeren, maa man ro over Fykanvatn. Baad maa da trækkes op fra sjøen over det glatte berg paa vestsiden af fos- sen, hvilket er meget besværlig-t og ikke ganske farefrit. Adkomsten til Storglaamvatn paa nordsiden af elven gaar op langs fossen opover Fykanlien, den skogbevoksede li nor- denfor Fykanvatn; adskillige omveie maa gjøres, før man naar op paa Rebenfjeldet, 1002 m.; over de her beliggende snebræer fortsætter man med kurs paa Navern, og man maa da passere Naveraaga. Denne er ikke vadbar overalt, bedst i nærheden af Øvre Navervatns udløb. Videre er farbart søndenom Navern, mellem vandene, 538 og 6OO m. o. h., derpaa kan gaaes lige paa udløbet af Storglaamvatn. Østenfor Navern er fjeldet væsentlig kalkfjeld, et karstlandskab. Fykanaaens navn synes at komme af jjúkandi, particip af “fjúka, fyge, drives gjennem luften med stor fart. G-laamvatn, 501 m. o. h., har afløb mod syd og falder ved gaarden G1aamen ud i Glaamfjorden ikke langt fra bunden. . Selstadelven har kilder fra Glaambræen og gaar sydvestlig ud i Glaamfjorden ved Gaarden Selstad. Rismaalselven kommer fra et vand, 7l4 m. o. h., og gaar i nordlig retning med stærkt fald ned til Rismaalsvatn, 441 m. o. h., løber saa ogsaa med stærkt faldt ned i Næverdalen og udi Næver(lalsvatn, 56 m. o. h., og herfra ud i Sandviken ved gaar- den Næverdal.
