Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/435

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

422 NORDLANI)S AM’l’. Sundsfjordelven ører op ganske stærkt, især i flomtiden. Selv i tør aarstid fører denne elv meget vand. I trakterne mellem Feldvatn og Stor-glaamvatn falder meget sne, og denne ligger længe udover sommeren. Storvatn var saavidt begyndt at gaa op i slutningen af juni i l906. De øv- rige vande var endnu helt tilfrosne. Paa Sundsfjorden kan i strenge vintre lægge sig tyk is helt ud til Havneset, uagtet der er stærk strøm i fjorden. Forsaavasdraget i Gildeskaal med et nedslagsdistrikt af 52.8 km.2 har sine kilder paa det høie fjeld søndenfor Sokumvatn. I midten af juni 1906 var Sokumvatn samt begge For-saavøtn isbelagt, og store sneskavler laa overalt i fjeldene omkring. Mellem Sokum- vatn, 5.7 km.2, 352 m. o. h., og Øvre Forsaavatn, O.5O km.2, kan man ved lav vandstand springe over paa stenene, ved høi vand- stand kan man ro. Mellem Øvre og Nedre Forsaavatn, 0.25 km.2, gaar elven i storstenet ur, og den kan vanskelig passeres. Efter udløbet af Nedre Forsaavatn, hvor nedslagsdistriktet er 44.4 km.2 og høiden ca. 33O m. o. h., gaar elven med svagt fald ca. 8OO m. nordover, hvorpaa den i et trangt skar, ca. 2O m. bredt oventil, mellem berghammere styrter sig ned i en vild, trang dal, dannende en lO m. bred og 4O m. høi fos med næsten lodret fald. Fjeldet paa begge sider af fossen er meget forrevet, da isen har løs- sprængt store blokke. Gjennem den trange dal fortsætter elven videre mod nord i stridt, delvis fossende løb, indtil den i en 55 m. høi fos, Forsaafos.s(1n, falder lige i sjøen udover et svaberg. Faldets længde er ca. 2OO m. Den østre bred øverst i fossen er brat, delvis uret, den vestre slakkere og med mosgroet fast fjeld. I dette vasdrag er der, saavidt kunde sees, ikke god anled- ning til dam. Ved udløbet af Forsaavatn er terrænet paa begge sider ganske lavt, et par meter høiere end elven, med fast fjeld overalt Breivikelven kommer fra Memaurtind, har i begyndelsen et roligt løb, danner senere smaa fossefald; den falder ud i fjorden straks nord for Breivikgaardene. Elven er 5 til 10 m. bred og ikke meget dyb. Længden er 3.5 km. Hellervikelven kommer fra Durmaalstind, danner Kisf)eldvatn og falder ud i Sørfjorden nord for Hellerviken, hvor der er ad- skillig opøring. Længden er 3.5 km. Eim:oldelven løber nordover, forsvinder et stykke i uren ret øst for Nubben og falder ud ved bunden af Kjellingosen ved Einvoldgaardene, hvor der er bro. Længden er 3 km. ]()ellingelven dannes af fjeldbække i Øverdalen og har paa den første halve kilometer et fald paa 2OO m., men løber saa stille og i et bugtet løb gjennem det myrlændte dalføre, indtil den falder ud i Kjellingosen, hvor den ører op. Nær mundingen er 2 kverne;