HAVET OG FJORDENE. 357 somhelst fartøi overalt. Imidlertid er man udsat for overordentlig stærke kastebyger, der kan opstaa ved alslags vind. Fjorden er som en kjedel, der pludselig, uden varsel, kan være fyldt med sjørok. Man er ogsaa udsat for udrasninger af fjeldsiden paa østsiden. Da dybden i bassinet ogsaa er temmelig stor, bruger man ofte at hale mindre fartøier, op til jægter i ballast, ved flodtid op igjennem e1veleiet i fjordens bund til et lidet vand, som ved høivande har forbindelse med fjorden. I vandet kan ofte ligge mange smaafartøier og baade samlede Flakstadøens kyster er i det hele steile. Kun enkelte steder, som inde i Skjelfjord, om Ramberg og fra dette sted forbi Flak- stad kirke til Flakstadpollen og i bunden af denne fjord, er en liden bergfod som forland eller lavere kyststrækning. Vest for Nusfjord gaar Skjel“flov-den fra Vestfjorden nordlig ind 7 km. I mundingen, der er ca. l.8 km. bred, ligger øen Kunna; senere smalner fjorden af. Man kan gaa ind fjorden paa begge sider af Kunna. Naar undtages en grund foran sydvestspidsen af denne og Sæterbøen, øst for Kunna, nærmere østre land, er far- vandet rent, indtil man- kommer tvers af Stjerndalen pladse paa fjordens vestside. Farvandet paa vestre side bliver da urent og ganske grundt; fjorden begynder i det hele at grunde op. Tvers overfor Indre Skjelfjordgaardene til vestsiden er fjorden grund og ikke farbar med andet end baade ved lavvand. Gode havne er der ikke. Vinden blæser enten nord eller syd; den presses ofte mellem de høie fjelde paa siderne. Vest for mundingen af Skjelfjo1-den ligger fiskeværet Sund, der tillige er en ganske god havn. 0pseilingen er trang, men ren. Øst for Skjelfjorden er baadhavne ved Vestre og østre Nes- land, men havnene er trange og aabne for sydlige og sydvestlige vinde. Moskenesøens nordre del skilles fra Flakstadøen ved en tem- melig uren, af øer opfyldt mod havet aaben bugt, og fra denne gaar Tm“sJfford og SeWord med sine sidefjorde Stormarkpollen og La-ukviken ind i Moskenesøen. Videre mod syd skilles øerne ved Sundstrømmen Kaakersundet og Islæn(Iingen. Selflorden er 4O m. dyb i den midtre del. Vindretningerne kan være eiendommelige. Ind gjennem fjorden kan det være sti1le, medens søndenvinden staar som storm ud af Sundstrømmen og tvers over til Langneset; den tager jevnt af nordvestover, naar den kommer ud af Sundstrømmen, medens der kan være nogle faa baadlængder fra storm til næsten stille tvers paa vindret- ningen paa vestsiden mod fjordens indre. Nordlige vinde tager heller ikke i fjordens indre del. Er det storm af vest og syd- vest paa havet, kan disse vinde, kommende ned gjennem de
