356 . NORDLANDS Au-r. Flakstadøen. I søndre munding, ca. 1.4 km. fra Flakstadøen, ligger de farlige grunde, Revlan, der har voldt mange forlis. Strømmen skifter i Nappstrømmen midtfjords og under Flak- stadø ved halv sjø og sætter nordover ved flodtid og sydover ved fjære. Under Vestvaagø skifter den som oftest ved tide- vandet og sætter nordover ved stigende og sydover ved fa1dende sjø. Dog er her nogen forskjel efter vandstanden. I den nordre del, især udfor Napp og i sundet mellem Lille Sandnes og Flesa, er strømmen særlig stærk; til sine tider syder og bruser den som en fos. Det hænder, at vinden under østre land i Napp- strømmen har modsat retning af vinden midtfjords. Dette er især tilfældet under østenvinde. Den nordvestre del af Buksnes herreds kyst gaar ud til Stein-S-florden. Kysten her er temmelig steil udenfor Himmeltind og V(eggen, fladt er det omkring Utakleiv. Udenfor kysten er urent. Syd for Steinsfjorden mellem V(eggen og den udenfor denne liggende ø Taaen i nord og Veirberget i syd gaar den aabne og brede Vik9poll mod øst ca. 2.5 km. Der er urent langs kysten. Paa sydsiden af Veirberget stikker Vaajebugten mod øst. Den staar ved et smalt ind1øb i forbindelse med Vaajepollen. Længer syd, fra Nappstrømmens nordre del, gaar Offersø- pollen ind mod nordøst. Den er 6.7 km. lang fra mundingen til bunden, der benævnes Saltisen. Bredden er i mundingen, mellem Flesa gaard og Horn, l.3 km. Senere indsnevres fjorden, saa den ved nordre Offersø gaard kun er 1OO m., men den udvider sig atter og danner flere mindre poller, som Holandspollen og Skulbrupollen. I Offersøpollen er sterk strøm. Horde i Flakstad herred. Nappstrømmen er omtalt ovenfor under fjorde i Buksnes herred, mod hvilket herred den er grænd- sen. Der er havn mellem Strømøen og fastlandet. Ved indseilin- gen holder man klos til fast1andet, hvor det er aldeles braadybt. Ved Nappgaardene er en liden havn. Vest for Nappstrømmen gaar Nusjjorden nordover ind i Flak- stadøen 1.8 km. Fjorden er ved mundingen 2O0 m. bred, ud- vider sig indenfor til 5OO m., for atter senere at smalne til.. Inde i Nusfjorden ved vestsiden ligger det ganske betydelige handelssted og fiskevær Nusjjor(l. Indseilingen er ligetil og grei. Den ytterste havn egner sig ikke til fast ankerplads. Dybden er uregelmæssig, indtil 5O m. paa østsiden, og havnen er ikke god under paalandsstorm ved vintertid. Derimod er der indenfor den eneste holme, Bratholme)r. god havn for alle slags fartøier og dybt lige ved land overalt. Naar undtages en liden grund paa vestsiden, er der Saa braadybt omkring Bratholmen, at man kan lægge til fjeldet med hvilket-
