HA-VET os FJORDENE. 355 Nordvest for Eggum er farvandet yderst urent; men en halv sjømil af land er man altid udenom grundene. F?jorde“i Buksnes herred. I Buksnes herreds sydøstre del gaar fra Vest-fjorden Sk-ijjorden med SkWordpollen i vestlig retning, mod nord gaar Gaaseflagef med Finstadpollen og Buksnesj)ordeYr. Skiflor-den gaar fra øst mod vest. Den er vel l km. bred i mundingen, ca. 2.7 km. lang. I det hele er den noksaa gi-und; i Skifjordpollen er stor tørfjære. Fra St-eine til Stamsun(l er kysten steil, og der er mange smaaøer og skjær ved kysten. Udenfor Stamsund er flere øer, som Einbærøen, Smiholmen og Buøen. Fra Stamsund og nordover til Skifjorden er kysten lav, bugtet og uren, især i Helleviken og Møkkelv‘iken. Fjorden, der gaar ind mellem Ure i vest og Ste“ine i øst, kaldes i den ytre del Gaaseflaget, længere inde Finstadpollen og inderst Storjjordpollen. Fjorden er fuld af øer, især i ytre og midtre del. I ytre del ligger saaledes Døløen, Gaasøen-, Stabsolkan og Æ-9øe)1. Mellem øerne er der farbart, da der som regel er dybt klos til holmerne. Bredden er i mundingen ca. 2.5 km., men den smalner temme- lig raskt af. Mellem Finstadpollen og Storfjordpollen er et trangt sund ved gaarden Apnes. Her er strømmen saa stærk, at det kun er farbart omkring strømskiftet. Der er her ogsaa store stene i farvandet. Paa Vestsiden af fjorden er Se9mes1:iken; i denne, Finstadpol- len og Storfjordpollen er stor tørfjære. Buksnes-jjorden er sterkt optunget. Saavel langs vestre som østre land ligger flere øer. Midtfjords er fjorden ren. Fjordboen er her den eneste grund. Paa vestsiden ligger udenfor indløbet Svinøen med fyr-; længere nord Gjermesøen, Balstadø og I0“eøen med flere. Paa østsiden ved indløbet er Leirvær, Gul(Iholmen og Brandsholmen og flere øer. Bredden mellem Balstadøen og Leirvær er vel 2 km.; herfra stikker fjorden nordover 8 km., naar Leiknes- bugten regnes med. Buksnesfjordens kyster er ikke synderlig høie, undtagen ved Balstad og Mortsund. Strandbredderne i’det indre er lave. I fjordens forlængelse sees de høie og mægtige Himmeltinder. Bugter paa vestsiden er Graudalsbugten og Storeidbugten. Paa østsiden ligger bugten ved Petvik, Ramsvikbugfen Bergsbugten, og inderst i bunden Leiknesbugten. Naar undtages Gravdalsbugten, er disse bugter meget grunde; mange steder falder store stræk- ninger tørre ved fjære. Fra Flakstadøen skilles Buksnes herred ved Nappstrømmen. Denne er -ca. l3 km. lang, ca. 4 km. bred i søndre del, men længere nord 1.5 til 2.3 km. bred. Strømmen er temmelig uren under Vestvaagø med øer og skjær. Seilleden gaar nærmere
