358 A NORDLANDS AMT. trange fjelddale, fylde fjorden med et eneste sjørok. I Selfjo1-den gjøres ofte gode sildestæng. Sands-trømmen er smalest mellem gaardene Andopsnes og Strømsnes og kaldes her Nesstrømmen. Den er her ikke fuldt 1OO m. bred. Den er meget grund og kan ved lavvand ikke befares med andet end baade. En ganske smal rende med godt 2 fod vand langs vestre land er hele farvandet; resten er opfyldt af store stene og forøvrigt næsten tørt ved stor fjære. - Der er voldsom strøm i Sundstrømmen, især en time før flod og fjære; da er det ikke godt muligt at fare der. Strømmen skifter ved halv sjø og er da en kort tid stille, sætter nord under flodtid, syd ved faldende sjø. Under nordlige og sydlige vinde blæser det her adskillig stærkere end i strøget forøvrigt. Kirkejjorden gaar fra Vestfjorden ind mellem Reine og Fest- hælen, først vestlig, senere nordvestlig. Den er ved mundingen, hvor der ligger flere øer, som Olenilsø, Toppø og Havnø m. fi., 2 til 8 km. bred; den er vel 8 km. lang. Fjorden er dyb og ren; største dybde midtfjords nord for Veineset er 135 m. Fra Kirkefjorden gaar sidefjorden Vor[jord 1.5 km. mod nord ved gaarden Festhælen og længer ind For-sflorden 1.5 km. mod syd- vest. Denne fjord er i bunden 42 m. dyb, i mundingen 1O m. Mellem Forsfjorden og Kirkefjordens indre-arm gaar Bunesjjorden 1.7 km. mod nordvest. Bunesfjorden er temmelig trang og fuld af boer. Paa Moskenesøen, 2.5 km. syd for Reine, ligger Djup.[7“ord. Det er en sjøfyldt botn, der er indtil 118 m. dyb. Indløbet er grundt og trangt, indtil 7 m. dybt. Mellem Moskenesøens sydende, Lofotodden og Høgholmen og Svarvene nord for øen Mosken gaar den bekjendte strøm Mosken- strømmen, som før er beskrevet. Indsiden af Moskenesøen er forholdsvis ren, og havbunden skraaner i det hele temmelig jevnt udover. Kysten er indskaaret af større og mindre bugter. Den ytre og vestre kyst af Moske- nesøen er temmelig steil, naar nogle aabne bugter ved Horseid og Bunes undtages, hvor der er en flad sandstrand. Udenfor kysten er havet høist urent, især nord og nordvest for øens nordre ende og langs den søndre del af kysten fra Ertenhella til Lofotodden. Selv i stille veir bryder det tungt mod land, saa landing er van- skelig. Baadene maa efter landingen altid trækkes op. I storm er her et forfærdeligt hav med braat paa skaller og grunde paa 20 til 30 m. Kysten skyes af fartøier. Ogsaa udenfor Flakstadøens nordre del er havet urent og kysten uden havne. Fra nord kommer øst om Flakstad kirke ind Flaksfa(lpollen med sydlig retning, km. lang. Ved indløbet ved pladsen Mi(ltsun(lstad er bredden 700 m.; senere vider pollen sig ud og
