338 NORl)LANDS AMT. l96 favne. Nordlig for Gradstrømmen 166 favne, vestlig for Alvnes 265 favne, og endelig syd for Knaplundø, hvor bredden ikke er mere end vel 1 km., 22O favne. Fjorden er kun delvis hydrograferet. Fjordens længde er 58 km. fra Rognan ved fjor- dens bund til Salt-strømmen. Mislu(exyjorden er smal, lidt over 1 km. i bredde; der er noget udgrundt i den indre del ved Misvær; dens retning er nord1ig, men krog-et. Den største dybde er 41 favne, i Grad- strømmen er dybden 3 fav11e. Gra(lsfrømmen, der forbinder Misværfjorden med Skjerstad- fjorden, er paa sit strideste saa stærk, at man ikke kan ro den med 3-rorSbaad. Den ansees for ikke helt ufarlig, da der er en bagevje, som sætter paa land. St1-øneme)z- eller Val»zesflor“dstrømmen er ganske grund og kan ved lavvand kun befares af ganske smaa baade. Strømmen rinder her som en elv og kan ikke roes mod. I gabet af Val- nesfjorden er ogsaa strømmen meget stærk. Ellers er strøm- mene meget mærkbare over hele fjorden. Som før omtalt, ytrer SO)ll)ll6)’Jël(Zt i sin beskrivelse af Salt- dalen, at flod- og ebbeti“d er her midt i fjorden 2 timer senere end ude ved havkanten, og det samme finder sted paa den indre side af Knaplundøen, medens neppe tuSend skridt derfra, paa den ytre side, flodtiden er den sædvanlige. Fjorde i Bo(lin h-erred. SaltenjYor(Is usammensatte form er Salten, som nu bruges som fællesnavn for de fjorden omgivende bygden Fjo1-den nævnes paa adskillige steder i middelalderske skrifter. Sandsynligvis har Salpti (Sa(ft1) været det gamle navn paa fjorden. Fjordnavnet igjen kan være afledet af et elvenavn. Ved Salt- elvens udløb ligger en gaard, Saltnes, og der er da grund til at formo(le, at elven har hedt Salpt eller Sǫlpf, og at fjordnavnet er dannet deraf. .S“alfe)ejjo)-den begynder mellem KjæfVæP i Bo(lin og Fleinværi Gildeskaal herred og gaar østnordøstlig; den staar ved Sundstrømn1en, Saltstrømmen og Godøstrømmen i forbindelse med Skjerstadfjorden. Fjorden er ca. 3O km. lang, maalt midt efter fjorden til Ers- viken. Bredden er forskjellig; mellem Kjærvær og Fleinvær er ti km., hvorefter den udvider sig; den egentlige fjord mellem Strømøen og fastlandet er 4 å 5 km. bred. Dybden er stor i den indre fjord, op til 36O m. Saltenfjorden er veirl1aard; vin- den fal(ler gjerne, især ved vintertid, ret ud af fjorden. Vinden strækker sig som regel kun et ganske kort stykke sydover, i det høieste forl)i Fleinvær. Strømmen i Saltenfjorden gaar som regel, uafhængig af flod og fjære, øStover langs Strømøen og vestover i den nordre del af fjorden. Fartoier, som søger„ind
