HAVET OG FJORDENE. 337 Paa Sørfjorden har der været dampskibsfart. Saavel i Nordfjorden som i Sørfjorden er der strøm, men strømmene i fjordene gaar i modsat retning, da det er strømmen til og fra Beierfjorden, som er den afgjørende. Holmsundflorden udvider sig til 2.5 km., og fra Kvarsnes gaar en sidefjord, Sundsjjorden, sydover-; denne er 2.5 km. lang, ved mundingen ca. O.7 km. bred, men smalner af ind- over og har ytterst en dybde af 74 m.; dybden aftager jevnt, indtil der inderst inde i fjorden er stærk opøring. Dybden i Holmsundfjorden er som regel ikke større, end at der kan ankres. Holmsundfjorden staar, som før berørt, i forbindelse med Morsdalsfjord syd om Sandhornøen. þ)“orde i Beieren herred. Beierfjord, hvis gamle navn vistnok er Beöir, gaar mod øst ind fra Gildeskaal herred. Den stænges næsten af øen Evjen; paa sydsiden af denne ø ligger Evjeosen, som er ufarbar; paa nordsiden ligger Kroksund, 150 m. bredt og 4O m. dybt. Fjorden aabner sig atter, men snevres atter ind til Færris-S“un(let, l00 m. bredt og op til 125 m. dybt. Langs sundet er jættegryder. Fjorden bliver snart videre; en bugt, Eitervike)2, gaar mod øst ind under steile fjelde; senere faar den en bredde af 2 km., retningen indover bliver sydøst og syd, og fjorden ender som et lukket bækken; den inderste bund er opøret, saa damp- skibene standser ved Tvervik. Farvandet i fjorden maa betegnes som rent; midtfjords er den 15O til 165 m. dyb. Fjorde i Saltdalen herred. 1Sh?]“erstadfjordens inderste del ligger i Saltdalen herred, den midtre del i Fauske; Skjerstadfjo1-den staar ved Saltstrømmen og andre før nævnte strømme (pag. 276) i forbindelse med Saltenfjorden. I den inderste del i Saltdalen herred har fjorden nordlig retning, idet den danner fortsættelsen af Saltdalen. Omtrent 1O km. fra bunden faar den retning mod vestnordvest, idet den danner grændsen mellem Fauske og Skjer- stad herreder. fjerde i Fauske herred. Skjerstadjjorden danner paa nord- siden i Fauske herred flere større bugter, som Fauskevike):, der gaar ind til Fauske og Fi11neide, Klungsetviken og endelig NordCik- botV: eller ValnesJfforden. Paa sydsiden i Skjerstad herred støder til sidefjorden MisværJîjorden, som ved et forholdsvis trangt løb, Gradstrømmen, staar i forbindelse med Skjerstadfjorden. Vestlig for Misværfjorden faar Skjerstadfjorden retning mod vestsydvest, og kniber sig sammen henimod de tre trange strømme, gjennem hvilke den staar i forbindelse med Saltenfjorden i Bodin. Skjer- stadfjorden har ofte betydelig bredde, op til 4 km. Efter de foreliggende lodninger har den sydvestlig for Øines en dybde paa 22 - Nordlands amt I.
