HAVET OG F-IORDENE. 339 til Saltenfjorden, har i Landegode, Fugle og Sandhornet gode indseilingsmærker. Af harme findes der flere i Saltenfjorden. Saaledes god havn i Seivaagen (Strøm1)en) med en dybde af ca. 12 m., god holdebund; fortøiningsringe er anbragt; i Valosen er der lige- ledes god havn saavel sommer som vinter. Beierkjeften forbinder Saltenfjorden med Beierfjorden; den er paa det smaleste, mellem Ersvikholme11 og Reinskaar11eset, ca. 2 km. bred og har en dybde af indtil 178 m. Fra Beierkjeften fører Skaanlandss-1m(let, 20O m. bredt, og Sniken, 500 m. bredt, ind i Ytre S-u1man, som gaar mellem Strømøen og fastlandet. I Skaanlandssundet er der god havn om sommere11. Ytre Smman staar gjennem den trange Szm(lst-rømmen i forbindelse med Indre Smman og gjennem de trange sunde Ecg“ehullet og Trangsmauget i forbindelse med Ejel(lc:ik(‘n. Sundstrømmen er 60 m. bred, og kan kun passeres af mindre baade; dybden er 4 a 5 favne. Den skifter 2 timer efter flod og fjære, og naar strømmen er stærkest, kan den næsten betragtes som en strid elv. Ejel(lc)“iken, hvis længdeudstrækning gaar fra vest til øst, er paa det bredeste ca. 2 km., men smalner hurtig af østover, hvor den gjennem Marvol(Ivik(w og Aaselistrømmen staar i forbindelse med Elvej)or(len. .4asel-istrømmen er noksaa stærk, men den er grund og bliver efter sigende grundere for hvert aar. Eluejjorden, som strækker sig ret østover indtil Hogndals- elvens og Børelvens opøre(le mun(linger, har fra StrømSnes af en omtrentlig længde af 5.5 km.; bred(len gaar op til 2 km., men er gjennemsnitlig kun ca. 0.5 km. Naar man har pasSeret Saltstrømmen, kommer man først ud i Ö’Ceet mellem Knaplundøen og fastlandet; dette sund er i begyndelsen ca. O.5 km. bredt, men vider sig snart ud og gaar over i Skj8)’8ff(I(Z[)‘())’d6’)l, som kun paa et kort stykke støder til Bodin herred. GO(Zø.S“t]’O)Itm(’Il (G(mstrømmen), der gaar mellem Knaplun(løe11 og fastlandet, er ogsaa meget stærk, naar den gaar som stridest. Den er saa trang. at den kun kan befares med smaabaade; ved middelvand er den saa opfyldt af skjær og smaaholmer, at den kan passeres eller vades. Saltstrømmen er ovenfor beskrevet (pag. 276). Nordvestlig for Bodø gaar Nyholmsszm(let mellem Nyholmen og Lille Hjartø. Mellem Lille Hjarte og Store Hjarte gaar I-Uartøsundet, og mellem Store Hjartø og Skibsholmen Skibsholm- sundet Alle disse sunde har retning mod nordøst Lamlegode:f)“or(le)e kaldes den aabne fjord, som gaar i nordøst- lig retning mellem Landegode og fastlandet. Den har en betyde-
