31 O NORDLANDS AMT. Nyholm skandse. Mindre fartøier kan ved flodtiden gaa imellem fastlandet og Nyholm, men dette løb er grundt. Indenskjærs- leden gaar videre fra Bodø østenom Landegode og vestenom alle til Vaagøerne hørende skjær, og derfra enten udenom eller indenom FÏjærkviftingerne. Fra Landegode og nordover lige indtil man har passeret VaL9vær, er farvandet farligt; skjærgaarden bliver sammentrængt, og grunde og skjær er saa mange, at det er vanskeligt at finde løbene. Far- vandet er paa de fleste steder meget grundt. Fartøier, som søger ind Vestfjorden uden lods, bør derfor holde sig fuldkommen klar af denne kyst og gaa 2V2 mil vestom de vestligste grunde uden- for Husøbaran. Fa1-vandet østenfor Ej(erkvitt-ingerne er rent og dybt indtil nordenfor HeIlø. Naar Helløskjær er passeret, søges opunder Ix)’øb- mandsboen, sort varde, og den holdes om styrbord. Det nærmeste skjær forud, Svartoksen, holdes om bagbord, og derfra kan man enten søge ind til Vettø havn eller seile nordefter. Naar Vettø er vel passeret, holdes Shîjaaholmen om styrbord, hvis man agter at gaa 1rordefter. Leden gaar fra Skjaaholmen nordefter vestenfor Leineshavnen. Man stævner paa den østligste af Bents“øerne og holder videre nord- efter indtil man faar kjending af Leish;jæret. Saavel øst som vest for dette skjær er grund i grund. Skjæret er nøgent, sort og rundagtigt og ligner det søndenfor liggende Langskjær og det nordenfor liggende Svartskjær; man holder klos vestenom Lei- skjæret for at gaa klar af boerne. Foruden den her omtalte indenskjærsled kan man fra Lande- gode gaa udenom eller vestenom Fjærkvittingerne og indenfor Husøbaran. Denne led kaldes Saltværsleden. Sædvanligvis gaar man efter kompasset eller efter ufuldkomne med. Saltværsleden fortsætter fra Husøbaran under Engelvær, hvorfra leden gaar vestenom den hele skjærgaard. Den egentlige indenskjærsled faar fra Leiskjæret og nordefter grundt vand. Fra dette skjær stævner man paa de høie runde holmer, Breftingerne. Har man passeret Brettingerne, stævnes paa den høie, noget isolerede fjeldhøide i fastlandet Spa)ma; da denne kan være vanskelig at kjende, kan man holde sig midtvaters indtil de nordenfor Brettingerne liggende skjær er passeret; da vil man kunne se indseilingsvarderne, som er opsatte paa styr- bords nærmeste skjær og paa bagbords høieste holme. Sundet op imod Grøtø kaldes Bringbærsund og har ankerplads paa 2-3 favne vand med sandbund og stene. Fra dette sund nordefter, lige til Val“s“vær er passeret, er dybden saa ringe, at- bunden mange steder vil kunne sees, og intetsteds er farvandets dybde over 5-6 favne, for det meste kun 3-4 favne.
